119 / 569
Forløberne for Assistenskirkegaard paa Nørrebro.
113
er særdeles og snart uomgængelig nødig«; Kirken hol
der derfor paa, at den stadig maa forblive til Hospita
lets Brug og Nytte, saa meget mere som den ligger inde
sluttet af Huse, saa at der ikke kan opføres noget Hus
til nogen af Gaderne. Saa hører man ikke noget om
Sagen før den sidste Dag i 1760, da Magistraten sendte
sine Betjente for at faa Nøglerne til Ivirkegaarden. Men
Kirken vilde ikke ud med dem og afleverede nogle Uger
efter en lige saa energisk Protest som i 1757. Først tre
Fjerdingaar efter kom Magistratens Svar; den vilde være
saa føjelig som muligt, men noget maatte den have for
alt, hvad den havde kostet ude paa Nørrebro. Kirken
kunde faa Pladsen for 2 Mk. pr. □ Al. (den sædvanlige
Pris, som Magistraten tog for Grundene), i alt 2130 Rd.
Men det mente Kirken, kunde der slet ikke være Tale
om, i alt Fald maatte da Gravernes Haver undtages, de
var aldrig bievne benyttede til Begravelse og var over
ladte Graverne blandt andet paa den Betingelse, at de
skulde forsyne Kirken med Blomster; man kunde byde
højst 1000 Rd. Saa gik Magistraten ned til 1500 og
Kirken op til 1200 Rd.; hvis Magistraten ikke »mod
Forventning« tog mod dette Tilbud, kunde den straks
hente Nøglerne og faa hele Grunden — det vil sige
undtagen Haverne, dem beholdt Kirken. »For at faa
Endskab« paa Sagen tog Magistraten mod de 1200 Rd.
i Marts 1762, og noget efter gav den Kirken Skøde paa
Parcellen paa Nørrebro1).
Men Lemmerne fik alligevel ikke længe Lov til at
tage Motion paa denne store Plads, og i det hele synes
Forstanderskabets Omsorg for deres Friluftsliv at have
i Stedet bygge til paa den søndre Side, hvor Materialhuset laa;
dette blev afbrudt og flyttet til den gamle Kirkegaard ved Siden
af Præsteboligen i St. Pederstræde.
0 Se 4. Hovedb. 21/8 1757, 31/i
2
1760, 7/io og 18/io 1761 og
10/s
1762.
Se ogsaa Mags. Resolutions- og Kopibøger.