120 / 569
været af en ret teoretisk Natur, om end den var et
ypperligt Argument til at faa Magistratsprisen trykket
ned. Tlii allerede i April 1762 lejede det en Del af
Grunden for 3 Aar ud til Overgraver Caspar Villads,
for at han kunde anlægge et Drivhus, og vel betydedes
det ham lidt senere, at han havde lagt Beslag paa for
meget af Grunden, og at han ikke maatte indskrænke
den Plads, der var givet Lemmerne til Rekreation; men
da Lejemaalet var udløbet, solgte man i Decbr. 1765
den vestlige og største Del af Grunden, 2844 □ Al., til
Smedemester Peder Lundberg i Nørre Voldgade, og 1787
bestemtes det endda, at kun Forstander og ældste maatte
have Andel i Haven bag Plejehuset, og at de hver skulde
bidrage aarlig til Lysthusets Vedligeholdelse1).
114
Forløberne for Assistenskirkegaard paa Nørrebro.
VI.
Vartovs og Vajsenliusets Kirkegaard
laa paa den nu
værende Raadhusplads ud for Vartov — hvor de to smaa
omgitrede Plæner nu er — mellem daværende Sønder-
voldstræde (Vester Voldgade), Farvergade, Gaden ud
mod Volden og Høtorvet (Halmtorvet) eller Vestertorv.
Det var altsaa den eneste af Kirkegaardene, der laa helt
frit. Den var anlagt omtrent samtidig med, at Vartov
flyttedes til sin nuværende Plads i 1666 eller maaske
noget senere2) og var fra Begyndelsen kun bestemt for
Hospitalet, men 1728 udvidedes den mod Øst med en
Del af Høtorvet, idet Vajsenhuset efter dets Anmodning
') Se 4. Hovedb.
og u /s 17(52 og 5. Hovedb. 16/is 1765 og
0/12
1787.
2) I 1682 blev »den øde og ubebyggede Plads fra Vesterport og
hen til Vartov« bevilget Byen til Høtorv (Kbhvns. Dipl. VII p.
10). Efter dette skulde man tro, at Kirkegaarden dengang endnu
ikke var anlagt