Forløberne for Assistenskirkegaard paa Nørrebro.
115
af 20. Febr. fik overladt c. 600 □ Al. he r1). Den var
helt omgiven af et Plankeværk, i alt Fald fra c. 1720,
thi i 1722 (O. Nielsen, Kbhvn VI p. 354) klagede Hos
pitalets Forstander over, at Renovationsvognene, som
havde faaet Stade der, havde atlæsset nogle Snese Læs paa
Stedet, saa at det for tre Aar siden opsatte Plankeværk
var raadnet i Vinterens Løb, og der var en forfærdelig
Stank i Nabolaget, som »vel til sidst en Svaghed mellem
Folk kan forvolde«.
Den var den mindste af de seks Kirkegaarde, c.
3000 □ Al., men det var jo ogsaa kun smaa Samfund,
der benyttede den; og dog blev den for lille, i det mind
ste for Vajsenhuset, der 1744 anmodede om at faa en
Udvidelse paa Torvet, hvortil dog Magistraten maatte
svare nej, da Torvet ikke kunde taale at blive indskræn
ket (Kpb. 10/
4
).
I øvrigt,ved man omtrent intet om Kirkegaarden,
Begravelsesbøger og alt andet er gaaet tabt. Men at
den ikke i særlig høj Grad er blevet respekteret som de
dødes Have, og at den baade har været til Gavn og
Fornøjelse for andre, faar man en Følelse af, naar man
læser et Brev fra Vartovs Direktion af 17562). Den an
søger om, at der maa blive indrettet flere Tørrelofter i
Stiftelsen, da Vadsken er altfor stor, skønt »Lemmerne
’) Se Kpb. 5A 1728.
1U
besluttede Vajsenhusets Direktion at sende
Magistraten en Takskrivelse i Anledning af Gaven, og 14A be
stem te den »Kirkegaarden jo før jo heller at anfange med at
lade indhegne med Plankeværk, Slaaerne og Stolperne af Ege
træ« (Kirkeh. Saml. 4. R. II. p. 31—-32). I Rpr.
UU
omtales Tak
skrivelsen: »Direktionen takker for den Plads, Mag. har skænket
og bortgivet til Vajsenhusets Ligbegravelse beliggende paa den
saakaldte Vartov Ivirkegaard, med Forsikring om, at den paa
højere Steder skal vide det at berømme«.
2) Brev af 2/6 1756 i »Vartovs Bygninger 1709—1835« (Raadstue-
arkivet).
8*