122 / 569
116
Forløberne for Assistenskirkegaard paa Nørrebro.
bruger Kirkegaarden om Sommeren lil at tørre Klæder
paa«.
Da Kirkegaarden blev nedlagt, brugtes hele Pladsen
til Udvidelse af Høtorvet og brolagdes (Rpr.
w/a
1761
og 28/ i
2
1762), og det var til denne Plads, at Kagstryg
ningen og Brændemærkningen blev henlagt (»Fra Arkiv
og Museum« II p. 172 og 174).
Under Forhandlingerne i 1757 anmodede Vartovs
Direktion om at faa anvist den nye Plads saa nær som
muligt, lige uden for Vesterport, da det var for bekoste
ligt for Hospitalet at bringe Ligene ud paa Nørrebro.
Men Magistraten maatte svare, at det kunde ikke lade
sig gøre; den havde allerede for to Aar siden selv fore-
slaaet at flytte Kirkegaarden ud paa Vænget uden for
Porten ved Contrescarpen (Glaciet), men da Komman
danten, General Numsen, havde erklæret, at Pladsen
ikke kunde faas, da den skulde bruges til Fæstnings
værker, havde den foreslaaet, at denne Forflyttelse saa-
vel som de andre Assistenskirkegaardes inde i Byen op
sattes til bedre Tider (Kpb. 2%o 1755).
Skønt Skridtet langtfra blev gjort helt ud (først
1805 blev det forbudt at begrave i Kirkerne, og 1851—
53 nedlagdes alle indenbys Ivirkegaarde), kom disse
bedre Tider altsaa meget snart. Hvad der maaske' ikke
var gaaet op for een eneste i 1711, og hvad i alt Fald
ingen havde turdet sige dengang, havde nu allerede i
flere Aar staaet klart for Byens ledende Mænd. Paa
Foranledning af Magistraten udstedtes 26. Maj 1757
følgende kgl. Forordning:
»Af Eders til os under 2. hujus indgivne allerunder
danigste Forestilling har vi ladet os referere, at de
fleste af vor kgl. Residensstads Kirkers Assistenskirke-
gaarde, der ligger hist og her mellem Husene, næsten
ganske skal være overfyldte med Lig, saa at der