123 / 569
Forløberne for Assistenskirkegaard paa Nørrebro.
1 1 7
ikkun er lidel Rum til at begrave flere, og som I der
hos har forestillet, at det var meget tjenligt, at disse
Kirkegaarde bliver afskaffede og andre i deres Sted
uden for Staden, ligesom Soldater- og Matroskirke-
gaardene, indrettede, hvor de i paakommende smit
som Syge var mindre farlige.
Saa giver vi Eder
herved til Kende, at vi, efter Eders os allerunderdanigst
gjorte Forslag allernaadigst h a r approberet, at ved den
saakaldede Farimagsvej mellem Øster- og Vesterport
paa begge Sider af Vejen1) eller andre nærliggende Ste
der uden for Portene, hvor det kunde findes belejligt
og der kunde faas bekvemme Pladser, maa indrettes og
enhver Kirke især anvises et Stykke til Assistenskirke
gaard, som enten med Grøfter eller Stakitter skal indheg
nes, og naar samme er komne i Stand, maa det ej der
efter blive tilladt at begrave noget Lig i de nuværende
Assistenskirkegaarde (her nævnes de seks). Men naar
disse Assistenskirkegaarde derefter udi nogle Aar har
henligget ubrugte, indtil de derudi begravede Lig kunde
være forraadnede, maa de overlades til hvem derpaa
vilde bygge, undtagen Vajsenhusets og Vartovs, som til
Halmtorvet, der er for lidet, skal henlægges« (Fogtmanns
Reskriptsa mk).
Saaledes gik Assistenskirkegaardene op i en højere,
om ikke meget større Enhed. Thi saa lidet forudseende
var Magistraten, at Kirkegaarden fra Begyndelsen kun
var noget over 23A Td. Ld. Men dette hører til Nørre
bros Assistenskirkegaards Historie.
*) Magistraten havde først haft sin Opmærksomhed henvendt paa
nogle Grunde langs Farimagsvejen, men bestemte sig snart for
den store Fælled paa Nørrebro, der ejedes af Kommunen, og
hvoraf det meste henlaa som helt udyrkede og sumpede Stræk
ninger, medens mindre Dele var udlejede til Tobaksplantager
m. m.