Previous Page  66 / 131 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 66 / 131 Next Page
Page Background

63

og forstandig Politik, som har afværget megen Kritik fra andre

Laaneinstitutioners Side. Samtidig toges ogsaa forskellige andre

Spørgsmaal op, og Resultatet heraf blev efter langvarige Rigs*

dagsforhandlinger

Loven a f 10. M aj 1915,

i Henhold til hvilken

Taksationsgodtgørelsen bortfaldt for Laantagere, der ejede Ejen*

dom af over 8000 Kr.s Taksationsværdi, medens Vurderings*

grænsen til Gengæld forhøjedes til 12.000 Kr., dog kun for

Ejendomme paa mindst 1 ha., idet man ikke ønskede at give

Ejere af egentlige Villaer Adgang til at indtræde i de af social*

politiske Grunde særlig begunstigede Husmandskreditforeninger.

Endvidere aabnedes der med en Tidsbegrænsning Foreningerne

Mulighed for at udstede

4^2 pC t.s Obligationer,

medens et Par

andre Ønsker ikke blev imødekommet i denne Omgang. Af

praktiske Grunde bemyndigedes Indenrigsministeren til at lade

Loven af 28. Maj 1880, der efterhaanden var undergaaet adskil*

lige Ændringer, optrykke i revideret Skikkelse, og dette skete

ved Bekendtgørelse af

10. Juli 1915.

Den jyske Forenings Repræsentantskab var imidlertid af den

Opfattelse, at man snarest maatte se at naa videre frem, og

skønt Bestyrelsen for Østifternes Husmandskreditforening fra

først af stillede sig ret tilbageholdende overfor Sagen, idet den

ansaa det for rigtigst at se Tiden an, indtil Prisforholdene efter

Verdenskrigens Ophør var mere afklarede, kom et

Fællesmøde

dog i September 1916 i Stand mellem de to Foreningers Le*

delser i Fredericia, og her formuleredes en

Henvendelse til

Indenrigsministeriet,

som omfattede nedennævnte fire Krav: 1)

Vurderingsgrænsen forhøjes for alle Ejendomme til 15.000 Kr.,

2) Laanegrænsen udvides til 3/5 af Vurderingssummen, 3) Amor*

tisationstiden udstrækkes til 60 Aar og 4) Fritagelse for Stempel*

og Tinglæsningsgebyrer for de til Foreningerne udstedte Pante*

obligationer.

Det sidste Punkt, der tog Sigte paa at fritage Medlemmerne

for Byrder, som Staten i stort Omfang har fjærnet, hvor den

selv optræder som Laangiver, blev ikke imødekommet, men

iøvrigt opnaaede Repræsentantskaberne for en stor Del, hvad