63 / 131
60
28. Maj 1880 havde gjort mellem Huse med og uden
Jordtillig
=
gende,
saaledes at Foreningen fremtidig kunde udlaane indtil
Halvdelen af Vurderingssummen i
alle
Ejendomme, der faldt ind
under dens Virkefelt, og i god Overensstemmelse hermed god*
kendte Indenrigsministeren en Statutændring, hvorefter jordløse
Huse i Modsætning til, hvad der hidtil havde været Tilfældet,
fik den samme Adgang som andre Ejendomme til i Undtagelses*
tilfælde at faa bevilget Laan af Foreningen mod
anden Prioritets
Panteret.
Dette var en naturlig Følge af den Udvikling, som
siden Firserne var foregaaet paa Landet. Rundt omkring i Sta*
tionsbyerne byggedes der paa Kraft, og de Ejendomme, som
her skød op, hørte ingenlunde til Foreningens ringeste Panter.
Tværtimod, kan man sige, da de ofte i Kraft af deres fordel*
agtige Beliggenhed rummede Mulighed for en betydelig Værdi*
stigning gennem Aarene.
Hermed var allerede noget naaet, og to Aar senere gik Lov*
givningsmagten et Skridt videre, idet den paa Forslag af Klaus
Berntsen forhøjede Vurderingsgrænsen fra 6000 Kr. til 8000 Kr.,
hvilket sidste Tal i 1908 yderligere — uden at nogen stemte
imod — sattes op til 10.000 Kr., væsentlig under Hensyn til
Prisstigningen,
som efterhaanden havde fordyret Byggepriserne
og hævet Jordværdien ganske betydeligt. Men selv efter Gen*
nemførelsen af disse Forhøjelser var adskillige Smaabrugere ude
af Stand til at laane i Husmandskreditforeningerne, hvor de
naturligt hørte hjemme som Medlemmer, og Sagen bragtes der*
for fra jysk Side paa Bane igen, efter at den saakaldte Spare*
kommission i 1910 havde foreslaaet, at
Statskassens Refusion a f
Taksationsudgifterne
skulde falde bort. Som rimeligt er, var man
indenfor Foreningerne alt andet end begejstret for Tanken herom,
men Rigsdagen krævede Beløbet halveret, hvilket fandt Udtryk
paa Finansloven for 1912—13, og en Forhandling om Sagen blev
da nødvendig, idet Foreningerne, naar galt skulde være, fore*
trak at give fuldstændig Afkald paa Godtgørelsen for de lidt
større Laanesagers Vedkommende mod til Gengæld at bevare
den ubeskaaret for de mindste — en baade socialt set tiltalende