62 / 131
59
krævet Foranstaltning, hvis Foreningen ikke skulde være henvist
til hovedsagelig at yde Laan i jordløse Huse og saadanne Smaa*
lodder, hvis Pasning var en ren Bibeskæftigelse for Ejeren. Sam*
tidig vedtoges det paa Foranledning af Professor Scharling, at
Købstædernes Markjorder
fremtidig skulde falde ind under For*
eningens Laaneomraade, hvad der betød en ikke uvæsentlig Ud*
videlse af dette, selvom egentlige bymæssige Ejendomme ikke
kunde komme i Betragtning, naar Vurderingsgrænsen skulde
være 6000 Kr. Scharling havde foreslaaet, at Loven skulde ud*
vides til al Købstadjord, men det modsatte Indenrigsministeren
sig, hvad han kunde gøre under Henvisning til, at Købstæder*
nes Kommunalbestyrelser, som var blevet hørt i Sagen, havde
vist meget ringe Interesse for den. Spørgsmaalet er siden er Par
Gange dukket op igen, men uden positivt Resultat.
Der fulgte nu en lang Aarrække, i hvilken Foreningens
Laaneomraade ikke undergik anden Ændring end den, der fulgte
af, at forskellige
Forstadsdistrikter A ar 1900 blev indlemmet i
København.
De politiske Forhold gjorde det unyttigt at arbejde
for yderligere Indrømmelser. Men efter Systemskiftet blæste der
en gunstig Vind for Husmandskreditforeningerne, af hvilke den
jyske i 1897 havde faaet selveste J. C. Christensen til Formand
for sit Repræsentantskab, og allerede i 1902 gennemførte Inden*
rigsminister
Enevold Sørensen
en Lov, som bragte forskellige
Forbedringer. Man havde adskillige Gange staaet overfor det
kedelige Tilfælde, at en Interessent ikke kunde opnaa Tillægs*
laan i Foreningen, fordi hans Ejendom ved
Forbedringer
var
blevet over 6000 Kr. værd. Han havde da ingen anden Udvej
end at indfri sit Laan hos Husmandskreditforeningen og optage
et nyt andetsteds, hvilket ikke alene paaførte den paagældende
et Tab, men tillige var alt andet end tilfredsstillende for Hus*
mandskreditforeningen, som derved mistede nogle af sine aller*
bedste Panter. Dette blev nu ændret, saaledes at der altid kunde
ydes Interessenterne Tillægslaan, naar blot de 3000 Kr. (Beløbet
er senere forhøjet) ikke blev overskredet.
Samtidig ophævede man fuldstændig den Sondring, Loven af