58 / 131
55
maatte den bøje sig for Ministeriets Krav om
Besparelser paa
Adm inistrationskontoen,
skønt de syntes noget strænge, da man
med temmelig stor Sikkerhed kunde regne med, at Regnskabet
vilde bedre sig, efterhaanden som Medlemstallet steg, hvilket
ogsaa faktisk skete.
Efter at have forhandlet med Ministeriet om Sagen, traf man
en Ordning, der reducerede saavel Direktørernes som Repræsen#
tanternes Lønninger noget. Endvidere gjordes nye Ændringer i
disse Satser afhængige af Ministeriets Samtykke, og hermed var
da Vejen banet for
Konverteringen,
der kom i Stand ved, at
Landmandsbanken paa et Konsortiums Vegne til Kurs 963/4 pCt.
afkøbte Foreningen et saa stort Beløb i 31/2 pCt. Obligationer,
som svarede til samtlige pr. 1. Juli 1889 cirkulerende 4 pCt.
Kasseobligationer. Disse sidste, hvis Kurs var naaet op i 102 pCt. '
og vilde være steget endnu mere, hvis Konverteringsmuligheden
ikke havde været tilstede, skulde af Foreningen opsiges til Ind?
frielse pr. 1. Juli 1889, hvilket kunde ske i Henhold til Statut#
ternes § 32. Men et samtidig af Bankkonsortiet udsendt Prospekt
gav Indehaverne Valget mellem kontant Udbetaling af Obliga#
tionernes paalydende Værdi eller Ombytning af dem med 31/2pCt.
Obligationer mod en Konverteringspræmie af 2 pCt. Det Beløb,
som ikke overtoges af Obligationsejerne, udbødes offentligt til
Kurs 981/2.
Efter Overenskomst med Bankkonsortiet udstedte Foreningen
derefter foreløbig kun 31/2 pCt.’s Obligationer, og den aarlige
Ydelse blev for ny indtrædende Medlemmer nedsat fra de hid#
tidige 5Vs pCt. til 44/5 pCt., hvoraf 3^2 pCt. var Rente, medens
Resten repræsenterede Afdrag paa Gælden og Bidrag til Reserve#
og Administrationsfonden. Medlemmer, som var indtraadt før
Konverteringen, maatte derimod endnu til og med December
Termin 1896 svare 51/5 pCt. for paa den Maade at faa Konver#
teringsomkostningerne bragt ud af Verden, og ved Udtræden af
Foreningen maatte de tilsvare en forholdsvis Andel i den udæk#
kede Konverteringsgæld.
Denne Byrde, der ikke — i Modsætning til, hvad Tilfældet