53
af Henlæggelserne. Skulde Lempelser kunne opnaas for Debitf
torerne, maatte det enten ske gennem Besparelser i Driften eller
gennem en Forlængelse af
Amortisationstiden.
Den sidste Udvej, som flere andre Kreditforeninger slog
ind paa, kunde ikke betrædes af Husmandskreditforeningerne
uden Lovhjemmel. Men Indenrigsminister
Ingerslev
stillede sig
allerede i 1885 imødekommende overfor en Henvendelse fra
Jysk Husmandskreditforening om at medvirke til Gennemførelse
af en Ændring af Loven af 28. Maj 1880 paa dette og et Par
andre Punkter, og Resultatet heraf blev inden Aarets Udgang
Fremsættelsen i Landstinget af et
Regeringsforslag,
om hvis Fortf
maal og Indhold Indenrigsministeren bl. a. udtalte følgende:
»Da i sin Tid Loven om Husmandskreditforeningerne blev
givet, var Forudsætningen den, at 5 pCt. i aarlig Renteydelse
vilde være tilstrækkelig til, at man deraf kunde forrente og
amortisere Laanene, samt til Administrationsudgifter. Imidlertid
viser det sig, at det ikke har kunnet lade sig gøre, og man har
derfor ønsket at udstrække Amortisationstiden fra 45 til 52 Aar,
idet man mener, at der da derigennem kan opnaas det, som den
Gang var Meningen. Der har ikke fra Finansministeriets Side
været væsentligt at erindre imod, at der gives Amortisationstiden
en saadan Udvidelse, naar dette knyttes til en ny Serie. Derfor
indeholder Lovforslaget ogsaa en Bestemmelse om, at der kan
oprettes nye Serier i Husmandskreditforeningerne. En anden Betf
gunstigelse er den, at Loven af 20. Juni 1850 gøres anvendelig
paa disse Foreninger, som den er det paa de andre.«
Lovforslaget naaede imidlertid ikke udover første Behandling
i Landstinget og fik saaledes ingen praktisk Betydning. Men
Jysk Husmandskreditforening vendte tilbage til Sagen i 1887,
da Konverteringsspørgsmaalet var blevet aktuelt, og IndenrigStf
ministeren fremsatte paany Lovforslaget, der nu ikke blot skulde
bane Vejen for en Forlængelse af Amortisationstiden, denne
Gang endda til 58 Aar, men yderligere muliggøre den omtalte
Konvertering af Gælden fra 4 til 31/2 pCt. Transaktionen tænktes
gennemført paa den simple Maade, at Debitorerne fik Adgang