61 / 131
58
i pari, satte i 1895 Foreningen i Stand til at gennemføre sin
anden Konvertering,
omfattende samtlige cirkulerende 4 pCt.’s
Kasseobligationer, ialt dog kun 1,36 Millioner Kr. mod 5,27
Millioner Kr. sidst. Betingelserne var denne Gang særlig gun*
stige, idet et Bankkonsortium paatog sig at ordne Transaktionen
mod en Provision af 14/10 pCt., som de paagældende Interessenter
skulde tilbagebetale i Løbet af 3 Aar. Efter Konverteringsgældens
Afvikling nedsattes de paagældende Debitorers aarlige Ydelse
fra 51/5 til 44/5 pCt., og denne sidste Sats var derefter en ganske
kort Tid gældende for samtlige Debitorer indenfor Foreningen,
idet Deltagerne i den første Konvertering fra og med Juni Ter*
min 1896 fik deres Ydelse nedsat hertil, skønt man i 1889 havde
regnet med, at de efter Konverteringsomkostningernes Dækning
maatte betale 417/2o pCt. i aarlig Ydelse for at faa deres Laan
rettidigt indfriede i Løbet af de lovbestemte 45 Aar. Men i
Begyndelsen af 1899 var
31
i
I2
pCt.’s Obligationer allerede sunket
saa meget under pari, at Foreningen maatte træffe Foranstaltning
til paany at kunne yde Laan mod 4 pCt. Rente.
Henimod Aarhundredets Slutning kunde Foreningen glæde
sig ved en nogenlunde tilfredsstillende aarlig Tilgang af nye
Medlemmer. Men det kunde ikke være anderledes, end at de
Rammer, der var afstukket for dens Virksomhed, maatte føles hæm*
mende, efterhaanden som Priserne steg og de mindre Land*
brugere arbejdede sig frem. Husmandskreditforeningerne maatte
nødvendigvis
stilles friere,
hvis de paa fyldestgørende Maade
skulde kunne løse deres Opgave, og Forstaaelsen heraf manglede
lykkeligvis heller ikke hos Lovgivningsmagten, der lidt efter lidt
i det væsentlige har imødekommet de fremsatte Reformønsker,
som det nu nærmere skal paavises.
Allerede i 1882 var som tidligere berørt Rammerne blevet
udvidet lidt, idet Indenrigsminister Skeel støttede og derved
muliggjorde Gennemførelsen af et privat indbragt Lovforslag,
hvorefter Vurderingsgrænsen forhøjedes fra 4000 til 6000 Kr.,
hvilket unægtelig ogsaa — særlig for Øernes Vedkommende,
hvor Jorden var dyrere end i Jylland — var en temmelig paa*