Previous Page  59 / 131 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 59 / 131 Next Page
Page Background

56

var i de fleste ældre Kreditforeninger — kunde bæres af Re*

serverne, var i og for sig kun et Udtryk for, at Fordelen ved

Konverteringen ikke straks kunde blive fuldt effektiv. Men den

føltes alligevel som en

Forfordeling a f Foreningens ældre Med=

lemmer,

der var indtraadt under mindre gunstige Forhold paa

Pengemarkedet, og under Hensyn hertil fremkom i Folketinget

i Rigsdagssamlingen 1889—90 et privat indbragt Lovforslag,

gaaende ud paa, at Staten skulde dække Husmandskreditfor*

eningernes Konverteringsgæld, der for Østifternes Vedkommende

udgjorde 181.232 Kr. Dette Forslag, som ikke Bestyrelserne,

men Interessenter i den jyske Forening havde staaet Fadder til,

fremmedes ikke, skønt Tanken mødte megen Sympati i Folke*

tinget. Men Aaret efter indbragte

Jens Busk

et mindre vidt*

gaaende Forslag i samme Retning, og selvom det heller ikke

blev til Lov, fik Forhandlingerne om Sagen alligevel deres Be*

tydning, idet de resulterede i, at Foreningerne opnaaede andre

Lempelser. Det af Folketinget nedsatte Udvalg udarbejdede

nemlig et helt nyt Lovforslag, som kort udtrykt gik ud paa

følgende: 1. Betalingen for

Skøde= og Pantebogsattester

til Brug

ved Berigtigelsen af Laan i Husmandskreditforeningerne ned*

sættes fra 3 Kr. 90 Øre til 80 Øre incl. Stempel, 2. Den af

Indenrigsministeren udnævnte Revisor lønnes af Statskassen,

3. Til delvis Dækning af Konverteringsomkostningerne yder

Statskassen Foreningerne et Tilskud paa tilsammen 300.000 Kr.

Dette Lovforslag naaede ikke til Behandling inden Rigsdags*

samlingens Slutning, men fremsattes i 1891—92 af Jens Busk i

Folketinget, der vedtog det trods Indsigelse fra Indenrigsmini*

steren mod Punkt 3. I Landstinget stemtes Konverteringstil*

skuddet ud af Lovforslaget, idet Flertallet gjorde gældende, at

der ikke var Grund for Staten til at træde til her, hvor Inter*

essenterne ikke havde lidt noget Tab, men tværtimod opnaaet

en Fordel. Men iøvrigt gik man med til Forslaget, dog med

den Tilføjelse, at Staten kun skulde overtage Lønningen af den

ene Revisor under Forudsætning af, at det ved Statuttillæg fast*

sattes, at Indenrigsministeren skulde godkende Valget af den