KøbenhavnFraBopladsTilStorby

F Ø R V O L D E N E F A L D T

5 2 1

blev samlingsstedet for en række af aandslivets førende mænd. Hvor meget end

fru Heiberg blev feteret og beundret i sin udsøgte bekendtskabskreds af højt

begavede mænd, bevarede hun i forbavsende grad sin umiddelbarhed og noget

naive livsbetragtning, sammen med en ubegrænset loyalitet over for sin noget

tørre og kølige ægtemand - en loyalitet, der i 1850erne førte hende ud i alvor

lige vanskeligheder, idet Heiberg som teaterdirektør kom i konflikt med teatrets

førende kræfter. Høedt, Wiehe og N. P. Nielsen brød med teatret og satte en

heldig konkurrence i gang paa Hofteatret, en vældig begivenhed efter køben

havnsk maalestok. Utvivlsomt manglede Heiberg smidighed og menneskekund

skab til sit vanskelige hverv. Det endte med, at han gik af, og fru Heiberg fulgte

ham i 1857. ^ 5 9 optraadte hun atter, hyldet med begejstring, men trak sig

derefter tilbage i i

864

, da hun var lidt over 50 aar. I en menneskealder havde

vore mest ansete digtere lagt an paa at skrive roller til hende. Netop fordi hun

i saa fremragende grad havde evnet at fremstille den ganske unge pigetype, med

et nuanceret liv af skælmeri, koketteri og vid, erkendte hun vistnok, at hun ikke

længere kunde fortsætte som hidtil. Men fra 1867 til 1874 virkede fru Heiberg

som sceneinstruktrice ved teatret.

Ubestridelig var det den lette genre, der blev foretrukket af det københavnske

teaterpublikum. Det var vaudevillerne og sangstykkerne, der var populære; des

uden spillede Det kongelige Teater i høj grad stykker af Scribe - det var ikke

højeste kunst, men dog altid over Kotzebue. Shakespeare lod man omarbejde

med forbedrede titler og idealiseret personskildring.

Programmerne var ikke lige fremragende, strid var der bag kulisserne, og

selve teaterbygningen var lille, ubekvem og rottebefængt- Men publikum var

levende og taknemmeligt, og en række af kunstnerne var fremragende. Fru Hei

berg havde en evne til at skabe scenisk illusion, der fuldstændig tog vejret fra

hendes samtid, og hun og Michael Wiehe var under deres samspil i i

oerne

et af de bedste elskerpar, teatret nogensinde har haft; dertil kom Anna Nielsen

og N. P. Nielsen; Frederik Høedt, oppositionslederen mod Heiberg, der naaede

berømmelse ved sin Hamlet-fremstilling og senere hen var en fremragende in

struktør, men ved sin hele ubeslutsomme og saarbare natur ikke kom til at yde

alt, hvad man havde ventet; og de store komikere og karakterskildrere — C. N.

Rosenkilde, der optraadte lige til 1861, hans datter Julie Sødring, og en tusind

kunstner som Ludvig Phister, med et væld af komiske roller ikke mindst i hol-

bergstykker. Der var en rig arv at give videre til den næste generation, der viste

sig i slutningen af 1860erne med Betty Hennings og Emil og O laf Poulsen.

Dertil kom saa operaen, hvor man gennemgaaende holdt sig til Auber, Boiel-

København fra boplads til storby.