184 / 341
FØR
V O L D E N E F A L D T
523
sigt tager engelske eller amerikanske emner og navne, var det dengang fransk
stof, folk vilde have, skinsyge- og kærlighedsfortællinger med ulykkelige grev
inder og ædle baroner: spændende og lange underholdningsromaner. Behovet
var stort; selv fattigfolk paa Christianshavn abonnerede paa daarlige oversatte
romaner, som solgtes ved dørene med et ark om ugen. I mange borgerlige hjem
fordrev man aftenen med højtlæsning. Stemningen i i
848
satte sig ikke større
spor i vor litteratur; det mest karakteristiske udslag blev Carit Etlars »Gønge
høvdingen«, der ikke betragtedes som børnelitteratur; den fik i det mindste en
fuldt alvorlig anmeldelse i »Fædrelandet«. Det maatte være opgaven at skabe
en nogenlunde lødig underholdningsroman. Vilhelm Bergsøe naaede i hvert fald
i »Fra Piazza del Popolo« og »Fra den gamle Fabrik« at give en livlig handling
og et tidsbillede, der er blevet staaende som levende litteratur. Men det bedste
udtryk for middelstandens aandelige interesser har man i E r i k B ø g h s for
fatterskab, særlig hans viser var populære - hyggeligt, jævnt underholdende og
forholdsvis uskadeligt, saa længe Bøgh ikke forsøgte at tage standpunkt til ideer
af større aandeligt indhold. Det, der viste sig efter 1870, politisk saa vel som
litterært, magtede hverken han eller Rimestad at holde styr paa, hvor meget de
saa end søgte at optræde med autoritet.