190 / 341
D E N M O D E R N E S T O R B Y
529
Paa Børsen. Maleri af
P.
S. Krøyer 1896 (tilh. Grosserer-Societetet). Datidens førende finansmand,
Tietgen, ses staaende alene foran den tredie søjle fra venstre. Det vil ses, at børslivet dengang
fremdeles stod i de høje hattes tegn.
mandsbanken og Handelsbanken, hvis forretninger voksede meget stærkt. Saa-
ledes blev Landmandsbankens aktiekapital gentagne gange udvidet og beløb
sig 1914 til 72 millioner. Den stiftede filialer i udlandet og overtog 1912- 1913
Lollands Spare- og Laanekasse, Fredericia Bank samt Esbjerg-Fanø Bank.
Disse storbankers dominerende stilling bevirkede, at der i 1890erne stiftedes
nye pengeinstitutter. 1895 oprettedes saaledes Detailhandlerbanken, 1898 Grund
ejerbanken og 1904 Centralbanken for Handel og Industri. Endvidere grund
lagdes i disse aar Revisionsbanken, Laane- og Diskontobanken og Frederiks
berg Bank.
Den store økonomiske ekspansion manifesteredes ikke alene af de mange
aktieselskaber, store privatforetagender og bankgrundlæggelser, men ogsaa af
et voldsomt byggeri, som bl. a. finansieredes af de nyoprettede mindre banker.
1905 kom imidlertid det første varsel om, at højkonjunkturen var paa retur
og en krise ved at begynde. I dette aar maatte Landmandsbanken overtage
Industribanken, som var kommet i vanskeligheder paa grund af sine investe
ringer i jernindustrien. 1906 kulminerede højkonjunkturen, og 1907—1908 ind-
traadte krakket for alvor. Det begyndte indenfor byggeriet og bredte sig der
fra til industrien og bankverdenen. 1908 maatte baade Grundejerbanken og