195 / 341
5 3 4
K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y
bygning paa Kongens Nytorv bygget med parisiske stormagasiner som forbillede.
1891 oprettede A . C. Illum sit stormagasin, hvis nuværende ejendom blev op
ført i 1899.
Den store vækst i Københavns handel fra slutningen af 1860erne til 1 9 14
havde som baggrund den omfattende forbedring og udvidelse af byens trafik
forhold. Dette gælder først og fremmest havnen. Fra 1865 til 1880 foretoges
omfattende uddybninger, regulering af oplagspladserne, anlæg af nye bolværker
o. s. v., hvilket i høj grad forøgede havnens kapacitet og forandrede dens ud
seende. 1868 anlagdes Refshaleøen, som 1872 blev solgt til Burmeister & Wain,
der her grundlagde Københavns første større industrikvarter. V ed Kalvebod
Strand udførtes opfyldninger, hvor store arealer blev indvundet, som kunde
anvendes til havneplads. 1895-1897 anlagde Statsbanerne Gasværkshavnen.
I nøje forbindelse med handelens store udvidelse stod udbygningen af den
københavnske handelsflaade. I 1872 naaede den op paa samme størrelse som
ved aarhundredskiftet, og fire aar efter talte sejlskibsflaaden 330 skibe paa ialt
4
i.ooo tons. Fra dette aar gik sejlskibets indflydelse imidlertid stærkt tilbage,
og dets rolle blev overtaget af dampskibet. Den betydelige vækst i dampskibs-
flaaden kan ses af, at hele Danmark i 1862 kun havde 43 dampskibe, mens
København alene i 1888 havde 171 dampskibe, hvilket repræsenterede største
parten af den danske flaade. I aarene indtil den første verdenskrig dannedes
en række store dampskibsselskaber, og der foregik i dette erhverv en koncentra
tion i lighed med den, der gjorde sig gældende indenfor industri og storhandel.
Paa Tietgens initiativ var A /S Det forenede Dampskibs-Selskab allerede blevet
oprettet i 1866 med en flaade paa 22 skibe, men det udvidedes kraftigt i resten
af aarhundredet, saaledes at det i 1905 med 115 skibe paa 139.000 tons beher
skede en trediedel af den danske handelsflaade. I slutningen af aarhundredet
oprettedes flere andre store rederier som f. eks. C. K . Hansen og A . P. Møller.
I 1913 bestod Københavns handelsflaade af 387 skibe paa 353.000 tons og 367
andre fartøjer paa 36.000 tons. Dette betød, at københavnske rederier ejede
60 % af samtlige danske dampere og ca. 1 3 % af de øvrige skibe.
Handelens og skibsfartens ekspansion skabte mulighederne for, at København
atter kunde blive den dominerende Østersøhavn. A f hensyn til de muligheder,
som reeksporten indebar, drøftede man gennem mange aar anlæggelsen af en fri
havn. Først efter at tyskerne havde anlagt Kielerkanalen, og Hamborg dermed
havde faaet større chancer i Østersøhandelen, blev planerne ført ud i livet. 1891-
1894 blev Frihavnen bygget, og indenfor dens omraade anlagdes flere betydelige
industrivirksomheder.