Previous Page  195 / 341 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 195 / 341 Next Page
Page Background

5 3 4

K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y

bygning paa Kongens Nytorv bygget med parisiske stormagasiner som forbillede.

1891 oprettede A . C. Illum sit stormagasin, hvis nuværende ejendom blev op­

ført i 1899.

Den store vækst i Københavns handel fra slutningen af 1860erne til 1 9 14

havde som baggrund den omfattende forbedring og udvidelse af byens trafik­

forhold. Dette gælder først og fremmest havnen. Fra 1865 til 1880 foretoges

omfattende uddybninger, regulering af oplagspladserne, anlæg af nye bolværker

o. s. v., hvilket i høj grad forøgede havnens kapacitet og forandrede dens ud­

seende. 1868 anlagdes Refshaleøen, som 1872 blev solgt til Burmeister & Wain,

der her grundlagde Københavns første større industrikvarter. V ed Kalvebod

Strand udførtes opfyldninger, hvor store arealer blev indvundet, som kunde

anvendes til havneplads. 1895-1897 anlagde Statsbanerne Gasværkshavnen.

I nøje forbindelse med handelens store udvidelse stod udbygningen af den

københavnske handelsflaade. I 1872 naaede den op paa samme størrelse som

ved aarhundredskiftet, og fire aar efter talte sejlskibsflaaden 330 skibe paa ialt

4

i.ooo tons. Fra dette aar gik sejlskibets indflydelse imidlertid stærkt tilbage,

og dets rolle blev overtaget af dampskibet. Den betydelige vækst i dampskibs-

flaaden kan ses af, at hele Danmark i 1862 kun havde 43 dampskibe, mens

København alene i 1888 havde 171 dampskibe, hvilket repræsenterede største­

parten af den danske flaade. I aarene indtil den første verdenskrig dannedes

en række store dampskibsselskaber, og der foregik i dette erhverv en koncentra­

tion i lighed med den, der gjorde sig gældende indenfor industri og storhandel.

Paa Tietgens initiativ var A /S Det forenede Dampskibs-Selskab allerede blevet

oprettet i 1866 med en flaade paa 22 skibe, men det udvidedes kraftigt i resten

af aarhundredet, saaledes at det i 1905 med 115 skibe paa 139.000 tons beher­

skede en trediedel af den danske handelsflaade. I slutningen af aarhundredet

oprettedes flere andre store rederier som f. eks. C. K . Hansen og A . P. Møller.

I 1913 bestod Københavns handelsflaade af 387 skibe paa 353.000 tons og 367

andre fartøjer paa 36.000 tons. Dette betød, at københavnske rederier ejede

60 % af samtlige danske dampere og ca. 1 3 % af de øvrige skibe.

Handelens og skibsfartens ekspansion skabte mulighederne for, at København

atter kunde blive den dominerende Østersøhavn. A f hensyn til de muligheder,

som reeksporten indebar, drøftede man gennem mange aar anlæggelsen af en fri­

havn. Først efter at tyskerne havde anlagt Kielerkanalen, og Hamborg dermed

havde faaet større chancer i Østersøhandelen, blev planerne ført ud i livet. 1891-

1894 blev Frihavnen bygget, og indenfor dens omraade anlagdes flere betydelige

industrivirksomheder.