200 / 341
D E N M O D E R N E S T O R B Y
5 3 9
I
m m
Vesterbros Torv før aar 1900. Fotografi i Bymuseet. Hvor de lave huse ligger, byggedes siden
Elias Kirken. Stigningen i hovedstadens indbyggertal medførte et øget boligbyggeri, især i for
stæderne og oftest af ringe kvalitet, saa de kendte trøstesløse kvarterer opstod med høje huse og
trange baggaarde. Billedet giver dels et indtryk af, hvorledes den ældre lave bebyggelse paa
Vesterbro saa ud inden de store kaserner, dels af bebyggelsens tætte karakter.
skaber paa sin haand og fik to aar efter koncession paa anlæg og drift af tele
foner paa Sjælland og Amager.
Befolkningsforhold.
Københavns økonomiske ekspansion efter 1870 og først og fremmest indu
striens udvikling fremkaldte en stærk stigning i befolkningstallet. I 1870 var byens
indbyggertal 181.300. I løbet af det følgende tiaar voksede befolkningen med
ca. 54
.
000
,
saaledes at hovedstaden i 1880 virkelig var blevet en storby. A f denne
tilvækst hidrørte 37.000 fra indvandring. Dette tilskud til den københavnske be
folkning fra landdistrikterne blev mulig dels paa grund af de vanskelige øko
nomiske vilkaar for landbefolkningen i disse aartier, dels paa grund af den
driftsomlægning, som foregik indenfor landbruget i denne periode. Industriernes
3 5
*