198 / 341
D E N M O D E R N E S T O R B Y
5 3 7
Parti fra Trianglen 1884. Træsnit i
111
. Tidende. Intet har i den grad bidraget til at revolu
tionere livet i storbyen som trafikmidlernes udvikling og mekanisering. Da ovenstaaende billede
blev tegnet var de fleste sporvogne endnu hestetrukne, men Strandvejen gjordes allerede usikker
af den berygtede dampsporvogn - midt i billedet - og den enlige væltepeter er som et forvarsel
om den cyklistsværm, der nu fylder Københavns gader.
Jlaadhuspladsen og Kongens Nytorv, ligesom Taxa fik en særlig droskecentral,
hvorfra bestillingerne ad direkte linier blev dirigeret ud til holdepladserne. Fra
da af voksede baade den private og den kommercielle bilkørsel stærkt.
Omkring aarhundredskiftet blev cyklen et almindeligt befordringsmiddel.
Allerede i 1865 havde man set den første velocipede, der af københavnerne blev
døbt »Iifvognen«. Den blev dog kun et kuriosum, og heller ikke »bicyklerne«,
der dukkede op omkring 1880, fik andet end sportslig interesse. 1886 fremkom
imidlertid den lave cykel, »safetyen« eller »bicykletten«. Den blev snart alminde
ligt anvendt, og i 1908 var der over 80.000 cykler i København.
1879 aabnedes Frederikssundsbanen, der løb over Husum, Brønshøj og V an
løse og stødte til Roskildebanen ved Frederiksberg. 1886 anlagdes en ny person-
og godsbanegaard paa Nørrebro, og 8 aar efter fik den forbindelse med Fri
havnen og 1896 med Frederiksberg.
Efterhaanden som det sjællandske jernbanenet blev udbygget, udvidedes
trafikken paa København, og dette blev det trafikale grundlag for hovedstadens
København fra boplads til storby.
35