202 / 341
D E N M O D E R N E S T O R B Y
541
sociale struktur. Haandværket, der tidligere dominerede, trænges nu i bag
grunden. Handels- og transporterhvervene gaar ogsaa frem, og indenfor f. eks.
handelen viser erhvervsstatistikken, hvorledes specialiseringen gør sig gældende. En
karakteristisk ændring i denne periode er ogsaa den forholdsvis tilbagegang, som
gør sig gældende for den gruppe, der hedder tyende. En ældre tids omfattende
hushjælp forsvinder, efterhaanden som boligerne moderniseres og bliver mindre.
Det industrielle gennembrud i 1870erne rejste det moderne arbejderproblem
i København. I begyndelsen af 1870erne satte en prisstigning ind, og da løn
ningerne holdt sig paa det tidligere lave niveau, forringedes arbejderbefolknin
gens kaar væsentligt. I 1872 tjente en arbejder gennemsnitlig ca.
4
io rigsdaler
for en arbejdstid, der gennemgaaende laa paa 13 timer, hvoraf 2 timer dog var
spise- og hviletid.
Det leveniveau, som kunde opnaas for denne løn, var overmaade lavt. U d
gifterne til mad slugte størsteparten, og slette boliger og daarlige klæder det meste
af resten. Tobak og brændevin synes at være de eneste fornøjelser, der blev brugt
penge til. O fte maatte arbejderne stifte gæld.
De usle sociale forhold skabte grobund for den socialistiske bevægelse. I i
864
havde Karl M arx stiftet den første Internationale Arbejderforening. Under ind
tryk af pariserkommunen i 1870 og det røre, den skabte overalt i Europa, op
rettede Pio, Geleff og Brix i 1871 en afdeling af Internationalen i København.
Samtidig begyndte de at udgive »Socialisten« og oprette fagforeninger. I 1871
opstod saaledes i København 3 fagforeninger og det følgende aar
24
. De organi
serede strejker, de fleste blev tabt, men nogle gav dog resultater. Den danske
Internationales skæbne og dens undergang skal skildres senere, men den fag
bevægelse, som var blevet dens resultat, levede videre. 1876 var der 26 fagfor
eninger i København og efter en svækkelsesperiode i kriseaarene i slutningen af
1870erne tog bevægelsen atter fat i 80erne. Mens det i begyndelsen af 70erne
havde været mænd udenfor arbejderklassen, som førte an, blev det nu førere fra
arbejdernes egen midte, som gik i spidsen ved fagforeningsdannelsen og i 1880-
erne ledede en række heldigt gennemførte strejker paa forskellige københavnske
fabrikker. Paa dette tidspunkt begyndte oprettelsen af fagforbund, og i 1886
sluttede de københavnske foreninger sig sammen i De samvirkende Fagforenin
ger. Medlemstallet gik frem, og strejkekassernes formuer steg. 1898 stiftedes
endelig De samvirkende Fagforbund med den senere overpræsident Jens Jensen
som formand. Fagforeningernes maal var fra første færd rent faglige og gik ud
paa en forbedring af arbejdernes arbejds- og levevilkaar gennem opnaaelse af
højere løn, kortere arbejdstid, bedre arbejdsvilkaar o. s. v.