207 / 341
5 4
6
K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y
alene dikteredes af rent kommercielle grunde, men ogsaa af den voksende og
tungere færdsel. 1872-1876 lod Det københavnske Byggeselskab udføre omfat
tende nedrivninger og nyopførelser mellem Kongens Nytorv og Grønnegade,
hvilket betød, at et af de mest saneringsmodne kvarterer forsvandt, og med det
gamle gyder som Peder Madsens Gang, Prammandens Gang og Bag Hoved
vagten. I slutningen af 90erne blev City-kvarteret opført. 1900 blev de gamle huse
mellem Børsen og havnen nedrevet, og paa tomten blev Privatbankens bygning op
ført. Endelig ombyggedes 1907 Farvergadekvarteret, og desuden opstod Ny Øster
gade, Hovedvagtsgade og d’Angleterre. Paa den anden side Kongens Nytorv af
sluttedes i 1870erne den bebyggelse af Gammelholm, som var begyndt i 1860erne.
Indtil 1890erne henlaa fællederne tomme. Aarsagen var striden mellem kom
mune og stat om ejendomsretten. 1893 gennemførtes imidlertid en ordning,
hvorved disse arealer blev delt. Paa Østerfælled lod staten 1897 bygge Garder-
husarkasernen, og paa Blegdamsfælled og Nørrefælled opførtes Militærhospi
talet og Rigshospitalet.
Paa det ydre Vesterbro skød høje bebyggelser op f. eks. langs Søndre Boule
vard. Paa Nørrebro koncentreredes byggeriet især paa arealerne udenfor Jagt
vejen. Paa Østerbro afsatte bygningslovene 1871 og 1875 bedre spor end andet
steds, og der nedlagdes f. eks. kloaker. I denne periode anlagdes ogsaa de lange
sidegader, der er karakteristiske for denne bydel. I 1895 fik Københavns kom
mune dispositionsretten over Kastellets arealer nord for Østbanegaarden, som
paa dette tidspunkt var under opførelse, og lod dem udstykke til byggegrunde.
Omkring aarhundredskiftet var hovedparten af Københavns gamle omraade,
bortset fra Fællederne, bebygget. 1900 indlemmedes imidlertid Sundbyerne,
Brønshøj og Valby, og her foregik derefter store udvidelser. I disse nye bydele
prægedes udviklingen af den virksomhed, der udfoldedes af byggeforeningerne,
som gennemførte lavt byggeri med smaa haver. Naar befolkningen i stort om
fang viste sig villige til at flytte ud i disse kvarterer, skyldtes det ikke mindst, at
nye og mangfoldige befordringsmidler støttede udflytningen. Omkring 1900
begyndte cyklen at blive allemandseje, og dette i forbindelse med sporvejsnettets
udvidelse til de nye distrikter og den enhedstakst, der var blevet indført i 1898,
knyttede hurtigt de nyindlemmede omraader til den øvrige by. Baade fra statens
og Københavns kommunes side greb man aktivt ind i udflytningen fra den indre
by til yderdistrikterne. Staten støttede saaledes parcelbyggeriet. 1894-1899
erhvervede kommunen paa borgmester Borups initiativ store arealer udenfor
kommunegrænserne. Dette muliggjorde en hensigtsmæssig planlæggelse af bygge
riet med aabne og lave byggeformer. Efter 1900 fortsatte disse jordopkøb i det
mellemste omraade.