208 / 341
D E N M O D E R N E S T O R B Y
5 4 7
Frederiksborggade set fra Nørrevoldgade. Træsnit i
111
. Tidende 1874-75. I løbet af ganske faa
aar udbyggedes hele kvarteret mellem den sløjfede Nørrevold og Søerne, en i kvantitativ hense
ende virkelig imponerende præstation. Men trods det bygningerne i almindelighed var pynteligt
udsmykkede, opfyldte de kun daarligt mere moderne krav til sundhedsmæssigt boligbyggeri.
Det kommunale initiativ fik ogsaa et kraftigt vaaben i hænde, efter at kom
munen i 1911 havde overtaget alle de københavnske sporveje. Slangerupbanens
og Amagerbanens aabning i henholdsvis 1906 og 1907 fik endelig ogsaa betyd
ning for yderdistrikternes bebyggelse og kontakt med den øvrige by.
I perioden 1870 -1914 indførtes ændringer i byggeformerne. Klagerne
over det daarlige byggeri, sammenstuvningen i smaa og uhygiejniske lejligheder,
manglen paa lys og luft, daarlige sundhedsforhold o. s. v. er mangfoldige fra
aarhundredets midte. Militærets krav om fæstningens bevarelse var den vigtigste
hindring for en bedring, og først med dens nedlæggelse skabtes forudsætninger
for reformer, som dog indførtes langsomt. 21. nov. 1871 gennemførtes »Byggelov
for Staden Kjøbenhavn«. Det var imidlertid kun faa forbedringer, den inde
holdt: en bedre fundamentering, vandlaas paa alle nye køkkenvaske samt
forbud mod at anlægge ko- og hestestalde, hvis gaardspladsen var mindre end
en trediedel af hele byggegrunden. Derimod var det stadig tilladt at have
beboelse i kældre, hvilket var et tilbageskridt i forhold til tidligere bestem
melser.
I de følgende aartier foregik derefter den store udvidelse af byen. Dette