214 / 341
D E N M O D E R N E S T O R B Y
553
Nikolaj Taarn med slagterboderne, set fra Vingaardsstræde. Skønt slagtningerne allerede i det
16. aarhundrede paabødes udført i de slagterboder, der dengang blev opført paa Vesterbro, var
det endnu ned i det 19. aarhundrede almindeligt, at slagtningerne fandt sted i slagternes porte,
saa blodet løb ud i rendestenene. Men kødet maatte kun sælges i slagterboderne paa Graabrødre-
torv og Nikolaj Plads. De første forsvandt i 1902, de sidste i 1917, efter at der allerede var
indført tvungen slagtning paa det offentlige slagtehus.
og fra ig o
4
hele dagen. Samtidig fastsattes lukketiden paa hverdage til kl. 8
aften.
Derimod var der for boligernes vedkommende i de fleste kvarterer langt
igen, inden de kunde siges at imødekomme elementære hygiejniske og sundheds
mæssige krav. Det samme gjaldt hygiejnen i almindelighed.
I et tidligere afsnit er gjort rede for, hvor uhumsk og snæver København
var ved det nittende aarhundredes midte. Disse tilstande fortsatte i mange hen
seender ind i denne periode, og de blev kun gradvis afhjulpet.
I 1860 havde byen faaet sin første sundhedsvedtægt. Opsynet med dens
overholdelse blev overdraget en kommission med politidirektøren som formand,
men bestemmelserne var temmelig lemfældige og overh
>-.n maadelig. 1886
udstedtes en ny vedtægt, og i kraft af denne fik sundhedskommissionen ret til
at anvende læger ved kontrollen med reglernesoverholdelse. Lfterhaanden som
København fra boplads til storby.
36