D EN M O D E R N E S T O R B Y
5 5 5
Et mørkt punkt i Københavns hygiejniske forhold var den maade, hvorpaa
nat- og dagrenovationen blev foretaget.
En vigtig forudsætning for en bedring var, at der blev anlagt kloaker. I
midten af 8oerne havde man faaet gennemført et fuldstændigt kloaksystem over
hele byen, men der klagedes over, at faldet var for ringe, saaledes at det lugtede
ved aabningerne i gaderne. Da udløbene fandtes i havnen og nord for K a lve
bodstrand, var det af hensyn til lugt og urenlighed forbudt at forbinde vand
klosetterne med kloakerne. De faa »Priveter«, som fandtes, skylledes derfor ud
enten i de saakaldte gruber eller i de aabne rendestene, hvilket ikke bidrog til
at fremme renligheden i byen. Langt de fleste ejendomme havde dog endnu
gruber eller tønder, hvis afhentning var forbundet med et utroligt griseri. Først
i 1898 blev det ordnet saaledes, at der skulde anvendes staaltønder med tæt
sluttende laag, som afhentedes om natten.
Kloaksystemet var i det hele taget ikke tidssvarende. Efterhaanden som
befolkningstallet steg, var det slet ikke i stand til at tage spildevand og affald.
Følgen var, at der ved udløbene i havnen blev en utaalelig lugt fra slamdannelser
og lignende. Fiskehandlerne ved havnen klagede f. eks. over, at deres fisk døde i
hyttefadene. Fra slutningen af 1890erne til 1903 ændredes derfor kloaksystemet,
saaledes at spildevandet blev pumpet langt ud i sundet.
Dette medførte, at toiletproblemet kunde løses. Efterhaanden som afløbs
forholdene ordnedes forsvarligt, blev det tilladt at forbinde vandklosetterne med
kloakerne, men det gik dog langsomt med indførelsen af WCer. I 1907 var
der over hele byen kun 32.000 i brug. Ogsaa dagrenovationen var forbundet
med et ubehageligt griseri, og kun langsomt blev der indført reformer.
Efterhaanden som København blev en storby, antog badeforholdene en mere
og mere betydningsfuld plads blandt de hygiejniske problemer. Badeværelser
var en sjældenhed i hjemmene. I 1906, da den første optælling blev foretaget,
fandtes 4.700 lejligheder med bad, hvilket udgjorde 3,8 % af samtlige lejlig
heder. Kun langsomt blev antallet forøget.
Under disse omstændigheder maatte de offentlige badeanstalter faa endnu
større betydning for renligheden. Byen var dog yderst slet forsynet med saa-
danne. Først i 1865 oprettedes den første offentlige badeanstalt, Hambroes
vaske- og badeanstalt, paa hjørnet af Hindegade og Borgergade. Den blev ind
rettet for private midler, men da der i 1877 blev planlagt en ny anstalt med
kar- og brusebade samt vaskeindretninger paa Trinitatis Plads, deltog kom
munen i udgifterne. Den blev stærkt benyttet, men 1908 nedlagdes vaskeanstal
ten, da den efterhaanden kun anvendtes af byens professionelle vaskekoner.
36
*