KøbenhavnFraBopladsTilStorby

D EN M O D E R N E S T O R B Y

5 5 5

Et mørkt punkt i Københavns hygiejniske forhold var den maade, hvorpaa

nat- og dagrenovationen blev foretaget.

En vigtig forudsætning for en bedring var, at der blev anlagt kloaker. I

midten af 8oerne havde man faaet gennemført et fuldstændigt kloaksystem over

hele byen, men der klagedes over, at faldet var for ringe, saaledes at det lugtede

ved aabningerne i gaderne. Da udløbene fandtes i havnen og nord for K a lve

bodstrand, var det af hensyn til lugt og urenlighed forbudt at forbinde vand

klosetterne med kloakerne. De faa »Priveter«, som fandtes, skylledes derfor ud

enten i de saakaldte gruber eller i de aabne rendestene, hvilket ikke bidrog til

at fremme renligheden i byen. Langt de fleste ejendomme havde dog endnu

gruber eller tønder, hvis afhentning var forbundet med et utroligt griseri. Først

i 1898 blev det ordnet saaledes, at der skulde anvendes staaltønder med tæt

sluttende laag, som afhentedes om natten.

Kloaksystemet var i det hele taget ikke tidssvarende. Efterhaanden som

befolkningstallet steg, var det slet ikke i stand til at tage spildevand og affald.

Følgen var, at der ved udløbene i havnen blev en utaalelig lugt fra slamdannelser

og lignende. Fiskehandlerne ved havnen klagede f. eks. over, at deres fisk døde i

hyttefadene. Fra slutningen af 1890erne til 1903 ændredes derfor kloaksystemet,

saaledes at spildevandet blev pumpet langt ud i sundet.

Dette medførte, at toiletproblemet kunde løses. Efterhaanden som afløbs

forholdene ordnedes forsvarligt, blev det tilladt at forbinde vandklosetterne med

kloakerne, men det gik dog langsomt med indførelsen af WCer. I 1907 var

der over hele byen kun 32.000 i brug. Ogsaa dagrenovationen var forbundet

med et ubehageligt griseri, og kun langsomt blev der indført reformer.

Efterhaanden som København blev en storby, antog badeforholdene en mere

og mere betydningsfuld plads blandt de hygiejniske problemer. Badeværelser

var en sjældenhed i hjemmene. I 1906, da den første optælling blev foretaget,

fandtes 4.700 lejligheder med bad, hvilket udgjorde 3,8 % af samtlige lejlig

heder. Kun langsomt blev antallet forøget.

Under disse omstændigheder maatte de offentlige badeanstalter faa endnu

større betydning for renligheden. Byen var dog yderst slet forsynet med saa-

danne. Først i 1865 oprettedes den første offentlige badeanstalt, Hambroes

vaske- og badeanstalt, paa hjørnet af Hindegade og Borgergade. Den blev ind

rettet for private midler, men da der i 1877 blev planlagt en ny anstalt med

kar- og brusebade samt vaskeindretninger paa Trinitatis Plads, deltog kom

munen i udgifterne. Den blev stærkt benyttet, men 1908 nedlagdes vaskeanstal

ten, da den efterhaanden kun anvendtes af byens professionelle vaskekoner.