212 / 341
D E N M O D E R N E S T O R B Y
551
udøvere, der var foregaaet i løbet af 25 aar, og som næsten udelukkende faldt
indenfor smaahandelen.
Den lønstigning, der saaledes begyndte i 1890erne, fortsatte ind i det nye
aarhundrede og kulminerede efter en standsning i aarene umiddelbart efter den
første verdenskrig. Den var resultatet af de gode konjunkturer i forbindelse med
fagforeningernes stigende indflydelse. I 1898 var lønnen for svende og arbejds-
mænd steget til henholdsvis 1180 og 915 kroner, og i 1904 foretoges en ny regu
lering til 1200 og 1000 kroner.
Ganske vist medførte det københavnske byggekrak i 1907-08 en øjeblikkelig
stagnation med stor arbejdsløshed, og naturligvis især indenfor byggefagene.
Krisen blev dog hurtigt overvundet, og en ny opgang satte ind, saaledes at de
faglærte umiddelbart før krigsudbruddet i i p i
4
havde 1800 kroner og arbejds
mandene 1300 kroner i aarsløn.
De tal for aarsindtægterne, som ovenfor er angivet, dækker dog ikke det
fulde beløb, hvor det drejer sig om familier. I mange tilfælde tjente baade
konen og børnene penge, og stort set kan i saadanne tilfælde mandens løn
anslaas til at have udgjort ca. 90 % af familiens samlede aarsindtægt.
I ovenstaaende oversigt er regnet med de beløb, som blev udbetalt i penge.
For at faa et billede af den brede københavnske befolknings levevilkaar vil det
imidlertid være nødvendigt at se paa, hvorledes varepriserne udviklede sig.
Den stigning i varepriserne, der satte ind i 1871, gav som resultat, at pris
niveauet i 1874-1875 laa ca. 20 % højere end ved tiaarets begyndelse. U d
viklingen var dog meget ujævn. Saaledes svingede levnedsmiddelpriserne stærkt
Kaffeprisen gik 802% op, mens sukker, kartofler og oksekød kun blev 5-6 %
dyrere. I 1875 kulminerede opgangen, hvorefter priserne igen gik ned, saaledes
at de i 1878 gennemgaaende havde samme højde som i 1870.
Dette prisfald fortsatte indtil midten af 90erne. Fødevarepriserne viste saa
ledes en nedgang paa 25 % . Ogsaa andre af dagliglivets nødvendigheder blev
billigere. En pakke tændstikker, der i 1880 kostede 20 øre, var i 1895 nede i
13 øre, og den uundværlige brændevin gik i samme tidsrum ned fra
4
o øre
til 30 øre pr. liter.
Nogle beklædningsgenstande blev billigere. I 1874 betalte man 2,35 for et
sæt herreundertøj; i 1898 kostede det kun 1,10. Derimod holdt priserne paa
habitter og fodtøj sig nogenlunde konstant. I 1874 kostede saaledes et jakkesæt
65 kroner, mens det i 1898 var steget med tre kroner.
Hvorledes fordeles nu familiernes indtægter paa de forskellige poster i bud
gettet? En undersøgelse fra 1872 viser, at en arbejderfamilie med 2 børn paa