197 / 341
536
K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y
Købmagergade, og denne revolution i gadebilledet udvidedes gradvis til andre
hovedgader.
1863 oprettedes det første sporvejsselskab af englændere, der havde over
taget den koncession paa at anlægge linier til Frederiksberg og Østerbro, som
1862 var blevet givet en dansker. 1865 kom det engelske selskab imidlertid i
økonomiske vanskeligheder. Her som paa saa mange andre omraader greb
Tietgen ind og fik dannet A / S Københavns Sporvejsselskab.
I de følgende aartier oprettedes konkurrerende selskaber, saaledes 1867
Nørrebros Sporvejsselskab, 1872 Københavns Forstæders Sporvejsselskab, 1883
Sølvgades Sporvejsselskab samt 1895 Københavns Omnibusselskab med de
gule busser.
A lle disse selskaber drev deres sporvogne med hestekraft. D a hesteholdet var
deres største udgift, gjorde de i 1884 et forsøg paa at anvende damp, men
dette mislykkedes. Først 1897 fandt man i elektriciteten en erstatning for hestene,
og i dette aar blev Nørrebrolinien elektrificeret. I de følgende aar fulgte de andre
linier efter.
Baade af økonomiske og driftsmæssige grunde var de mange smaa selskaber
en ulempe. 1898 sikrede kommunen sig derfor retten til samtlige byens sporvejs
linier for fyrretyve aar og bortforpagtede dem til A / S De københavnske Spor
veje. Dette dannede et datterselskab, A /S Tuborg-K lampenborgs elektriske
Sporvej, det senere NESA , som byggede linier ad Strandvejen og Bernstorffs-
vejen. Frederiksberg kommune fik eneret paa de frederiksbergske sporveje og
linien ad Falkonéralleen, der bortforpagtedes til Frederiksberg Sporvejs og
Elektricitets A /S .
Indlemmelsen af Brønshøj, Valby og Sundbyerne bevirkede, at spørgsmaalet
om de trafikale forhold i København blev taget op til drøftelse i deres helhed.
Efter mange og lange diskussioner besluttede man at lade kommunen overtage
sporvejsdriften, hvilket skete i 1911. Indlemmelserne medførte ogsaa en betydelig
udvidelse af sporvejsnettet.
Indtil 1869 blev droskekørslen varetaget af Hyrekuskelavet. I dette aar
oprettedes imidlertid et droskevæsen, og der blev givet regler for, hvor de maatte
holde, hvorledes de skulde indrettes o. s. v.
I 1895 dukkede hestens afløser, automobilet, op paa de københavnske gader.
I 1902 indregistreredes en motordroske paa Frederiksberg, og 1903 fik Køben
havn den første af dette nye befordringsmiddel. 1908 begyndte postvæsenet at
benytte automobiler, og samme aar sejrede bildroskerne for alvor, idet Taxa
meterkompagniet blev oprettet. De første drosketelefoner blev installeret paa