Previous Page  197 / 341 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 197 / 341 Next Page
Page Background

536

K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y

Købmagergade, og denne revolution i gadebilledet udvidedes gradvis til andre

hovedgader.

1863 oprettedes det første sporvejsselskab af englændere, der havde over­

taget den koncession paa at anlægge linier til Frederiksberg og Østerbro, som

1862 var blevet givet en dansker. 1865 kom det engelske selskab imidlertid i

økonomiske vanskeligheder. Her som paa saa mange andre omraader greb

Tietgen ind og fik dannet A / S Københavns Sporvejsselskab.

I de følgende aartier oprettedes konkurrerende selskaber, saaledes 1867

Nørrebros Sporvejsselskab, 1872 Københavns Forstæders Sporvejsselskab, 1883

Sølvgades Sporvejsselskab samt 1895 Københavns Omnibusselskab med de

gule busser.

A lle disse selskaber drev deres sporvogne med hestekraft. D a hesteholdet var

deres største udgift, gjorde de i 1884 et forsøg paa at anvende damp, men

dette mislykkedes. Først 1897 fandt man i elektriciteten en erstatning for hestene,

og i dette aar blev Nørrebrolinien elektrificeret. I de følgende aar fulgte de andre

linier efter.

Baade af økonomiske og driftsmæssige grunde var de mange smaa selskaber

en ulempe. 1898 sikrede kommunen sig derfor retten til samtlige byens sporvejs­

linier for fyrretyve aar og bortforpagtede dem til A / S De københavnske Spor­

veje. Dette dannede et datterselskab, A /S Tuborg-K lampenborgs elektriske

Sporvej, det senere NESA , som byggede linier ad Strandvejen og Bernstorffs-

vejen. Frederiksberg kommune fik eneret paa de frederiksbergske sporveje og

linien ad Falkonéralleen, der bortforpagtedes til Frederiksberg Sporvejs og

Elektricitets A /S .

Indlemmelsen af Brønshøj, Valby og Sundbyerne bevirkede, at spørgsmaalet

om de trafikale forhold i København blev taget op til drøftelse i deres helhed.

Efter mange og lange diskussioner besluttede man at lade kommunen overtage

sporvejsdriften, hvilket skete i 1911. Indlemmelserne medførte ogsaa en betydelig

udvidelse af sporvejsnettet.

Indtil 1869 blev droskekørslen varetaget af Hyrekuskelavet. I dette aar

oprettedes imidlertid et droskevæsen, og der blev givet regler for, hvor de maatte

holde, hvorledes de skulde indrettes o. s. v.

I 1895 dukkede hestens afløser, automobilet, op paa de københavnske gader.

I 1902 indregistreredes en motordroske paa Frederiksberg, og 1903 fik Køben­

havn den første af dette nye befordringsmiddel. 1908 begyndte postvæsenet at

benytte automobiler, og samme aar sejrede bildroskerne for alvor, idet Taxa ­

meterkompagniet blev oprettet. De første drosketelefoner blev installeret paa