199 / 341
5 3 8
K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y
centrale stilling i det indenlandske handelsliv. 1883 overtog Statsbanerne driften
af Gedser-Warnemunde ruten og 1888 Helsingør-Halsingborg færgen. 1895
indviedes sejladsen til Malmø. Fra midten af halvfemserne forøgedes trafikken
stærkt. I august 1897 aabnedes kystbanen København-Helsingør, 1897 ind
viedes stationerne paa Østerbro og i Vanløse, 1895-1901 blev godsbanegaarden
bygget, 1906 anlagdes Slangerupbanen og 1907 Amagerbanen.
Jernbaneloven 1904 revolutionerede de københavnske jernbaneforhold. Der
blev nu bygget en ny hovedbanegaard, som aabnedes 1911. Endvidere anlagdes
en bane fra Vigerslev til hovedbanen, hvorfra den førtes videre i en tunnel
under Vesterbrogade og boulevarderne til Østerbro. Endvidere gennemførtes
en omlægning af Frederikssundsbanen, der byggedes en godsbane fra godsbane
gaarden til Vigerslev, et nyt dobbeltspor Østerport-Hellerup, og endelig anlagdes
en gods- og rangerstation »Ved Lygten« mellem Nørrebrogade og Lersøen.
I 1917 indviedes Boulevardbanen med mellemstationer i Valby, Enghave
og i tunnelen ved Frederiksborggade, hvor der byggedes en ny station,
Nørreport.
Den voldsomme udvikling af jernbanetrafikken fremkaldte vigtige æn
dringer i postbefordringen. Indtil 1860 havde postvæsenet selv besørget trans
porten ved hjælp af postvogne og postdampskibe, der ogsaa medførte passagerer.
I de følgende aartier blev befordringen imidlertid overtaget af jernbanerne.
I firserne fik postvæsenet en konkurrent i en lokal bypost, Kjøbenhavns By- og
Hustelegraf, der var blevet oprettet i 1878 af to privatmænd, som fik tilladelse
til at anbringe telegramkasser rundt om i byen, og publikum kunde heri ned
lægge telegrammer til befordring. De erhvervede endvidere ret til at omdele
breve og pakker, og da deres takster var lavere end postvæsenets, betød de en
alvorlig konkurrence for dette. Loven om postvæsenet fra 1888 forbød imidlertid
udvidelse af de bestaaende private lokalpostvæsener, og selskabet fraskrev sig
derefter retten til brevpostvirksomhed mod en erstatning.
1872 blev de to selskaber Dansk-norsk-engelsk Telegrafselskab og Dansk-rus
sisk Telegrafselskab, som Tietgen havde stiftet, slaaet sammen til Det store nor
diske Telegrafselskab med en aktiekapital paa 27 millioner.
Det ovenfor omtalte selskab, Københavns By- og Hustelegraf, lagde grunden
til et københavnsk telefonvæsen. I 1881 blev dette foretagende overtaget af The
International Bell Telephone Company, der aabnede den første telefoncentral
i Lille Kongensgade med 22 abonnenter. Allerede aaret efter blev Bellselskabet
overtaget af det danske Kjøbenhavns Telefonselskab, som 1894 tog navnet K jø
benhavns Telefonaktieselskab. 1896 samlede det flertallet af de sjællandske sel