Previous Page  191 / 341 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 191 / 341 Next Page
Page Background

5 3 °

K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y

Detailhandlerbanken standse deres betalinger. Der udbrød nu panik blandt

sparerne, som begyndte at storme bankerne. I denne truende situation greb

regeringen ind for at standse panikken. Den fik nedsat en komité bestaaende

af repræsentanter for Nationalbanken og storbankerne, og denne udsendte en

garanti for kreditorernes tilgodehavender. Derefter saneredes de sammenbrudte

banker. Handelsbanken overtog Grundejerbanken, og Detailhandlerbanken blev

likvideret. Endvidere gik Centralbanken 1917 op i Privatbanken. Resultatet af

krisen blev saaledes, at der i 1 9 14 fandtes fem storbanker i København: Natio­

nalbanken, Privatbanken, Handelsbanken, Landmandsbanken og Laane- og

Diskontobanken. De raadede tilsammen over en aktiekapital og reserver paa

217 millioner kroner. Hvor stor koncentrationen indenfor den københavnske

bankverden var ses bedst deraf, at Danmarks øvrige i

4

o banker tilsammen havde

aktiekapitaler og reserver beløbende sig til

84

millioner kroner.

Fra 1870erne udvidedes ogsaa grundbesiddernes muligheder for at rejse

kapital. V ed siden af den i 1851 oprettede Østifternes Kreditforening, som fik

sæde i København, og hvis omfang og betydning hurtigt voksede, fik man efter

1870 yderligere to kreditforeninger, hvis virksomhedsomraade var begrænset til

hovedstaden og dens omegn: Kreditforeningen af Grundejere i København

og Omegn, stiftet 1882, og Københavns Hypothekforening, grundlagt i 1895.

Indenfor forsikringsverdenen skete i disse aartier en udvidelse, som især

falder indenfor livsforsikringsvirksomheden. I 1872 aabnedes det første private

livsforsikringsselskab i København, Hafnia, og samme aar gik selskabet Dan­

mark, der var blevet grundlagt i 1861, men som hidtil kun havde givet sig af

med brandforsikringer, over til ogsaa at tegne livsforsikringer. i

884

oprettedes

det første ulykkesforsikringsselskab, Skjold. Fra 1890erne til den første verdens­

krigs udbrud var forsikringsvirksomheden derefter i jævn og stigende vækst med

livs- og ulykkesforsikringerne som midtpunkt.

Haandværkets stilling efter 1870 bestemtes af næringslovens gennemførelse

i 1857 og det industrielle samfunds gennembrud. De nye erhvervsbetingelser, som

næringsfriheden medførte, berørte ikke mindst forholdene i København, hvor

lavene havde været talrigst. Det blev nu ophævet, og enhver kunde stort set

frit nedsætte sig og blive mester. Haandværkerne gav ofte denne erhvervsfrihed

skylden for de daarlige tider.

A f endnu større betydning blev dog sikkert den mekaniserede industris

gennembrud i 1870erne. Ganske vist beherskede haandværket endnu i mange

aar produktionen, og i 1870erne var det, med undtagelse af jernstøberier samt

maskin- og tobaksfabrikation, dominerende. Efterhaanden som industrierne blev