186 / 341
DEN M O D E R N E S T O R B Y
525
Støberihallen hos Burmeister & Wain. Maleri 1885 af P. S. Krøyer. Efter 1870 tog industrialise
ringen for alvor fart i hovedstaden. Selvom der fra ældre tid havde eksisteret større foretagender
(navnlig jernstøberier og maskinfabrikker), muliggjorde navnlig starten af kapitalstærke aktiesel
skaber nu virkelige storanlæg. Burmeister & Wain blev aktieselskab i 1872 - paa Tietgens initiativ -
og opnaaede efterhaanden verdensry.
ske konjunkturer paa dette tidspunkt begunstigede oprettelse af industrier. Gen
nemførelsen af næringsloven 1857 havde fjernet de sidste retslige skranker for
udfoldelse af et industrielt initiativ. Tabet af Holsten i i
864
betød ganske vist,
at Danmark mistede sin mest industrialiserede provins, men samtidig blev Køben
havn befriet for sin alvorligste konkurrent. Toldloven, som var blevet gennem
ført i 1863, horn endvidere, efter at Holsten var gledet ud af det danske told-
omraade, til at virke beskyttende paa den spirende københavnske industri. Inden
for landbruget begyndte mekaniseringen saa smaat at faa fodfæste, og den fri
gjorde arbejdskraft, der kunde opsuges af hovedstadens industri. Endelig skaf
fedes den nødvendige kapital gennem de nystartede private banker.
Fra 1871 tog den industrielle aktieselskabsdannelse derfor fart, og der op
rettedes virksomheder, hvis bestaaen blev varig. En ledende skikkelse ved grund
læggelsen af de store industri-, handels- og bankforetagender fra denne tid var
finansmanden C. F. Tietgen. Engelsk uddannet og europæisk orienteret fik T iet