30 / 172
27
saadanne regler er. — Vi har aldrig faaet nogen or
dentlig detailleret underretning om vore pligter som
professores designati. Ingen af os har ved sin indtræ
delse i fakultetet haft de kgl. anordninger, reskripter
o. m. a., som vi skulde efterleve til eftersyn eller ud
skrivning. Vi har derfor altid rettet os efter proff.
designatorum exempel i de andre fakulteter og troet
i alle maader at kunne anse deres forhold som et møn
ster for vort. Men vi bemærkede tilsidst, at vi ikke
altid blev behandlede af vore ordinarii efter samme
love som i de andre fakulteter, uagtet vi i henseende
til embedsforretninger og arbejder altid var lige med
de øvrige designati og med vore ordinarii selv; og det
endda med den forskel, at vi i vort fakultet stedse ar
bejder med og for ordinariis uden ringeste belønning
eller gage, som designati i de andre fakulteter i lige
omstændigheder ikke har gjort. — Vi kunde derfor
ikke andet end blive meget bekymrede, da vi maatte
se, at konsistorium og vore egne ordinarii aabenbart
viste, at de troede de baade kunde og ikke kunde anse
os som membra facultatis medicæ ligesom de fandt
for godt. — Thi denne slutning tør vi nok sige, vi sik
kert kan drage af deres forhold imod os i anledning
af dhr. doctores
Bangs
og
Aarsheims
ansøgning om
designation i det medicinske fakultet. Ved den første
ansøgning blev vor betænkning
ikke
forlangt; men ved
den anden
blev
den forlangt. Mænd, der altid troligen
efterleve kgl. anordninger eller i det m indste stadig
holder over brug og skik, vil i tvende ganske lige be
givenheder være sig selv lige og gaa frem paa samme
maade; vi kunde derfor af consistorii og ordinariorum
behandling ved bemeldte tvende lejligheder ikke skøn
ne andet, end at grunden dertil maa ligge i en slags