31 / 172
28
anomali og egenvillig fremgangsmaade, som kunde
omsider geraade fakultetet til skade og os som nu del
tagende, nu ikke deltagende i dets handlinger til ære
eller vanære, uden at vi fortjente enten det ene eller
det andet.«
Man forklarer derpaa, hvad der er sket med
Aas-
heims
ansøgning og fortæller, at der af en lang er
klæring fra prof.
Balle,
som senere blev klippet fra,
fremgik, at
Rottbøll
havde sat sig imod at høre deres
erklæring i denne sag, hvori ordinarii havde været
uenige, da den ene foretrak
Aasheim,
den anden
Bang.
»Da vi deraf erfarede, at en sag, som er saa højvigtig
for fakultetet, nem lig at recommendere til designation,
var sket efter paastand af en eneste prof. ordinarius,
saa tilstaar vi, at vi frygtede for følgerne, naar fa
kultetets vel og ære og lægekunstens dermed forbund
ne opkomst og fald i fædrelandet skulde bero paa ud
faldet af debatterne mellem tvende professorer, der
begge ikke udøver den praktiske medicin og derfor
har alt for liden omgængelse med andre læger til at
kunne kende og bedømme enhvers duelighed til saa-
dant et embede; allerhelst da en af dem vægrede sig
til sandheds oplysning at anhøre deres medkollegers
mening i en sag, hvori de selv var uoverensstemmende,
hvori følgelig deres vota kunde aldeles ikke være de
ciderende eller vejledende for de øvrige consistoriales,
og hvori vor egen saavelsom hele fakultetets ære og
gavn var lige saa meget interesseret som deres egen.«
Der gives derefter en meget udførlig redegørelse for,
hvad der skete med hensyn til deres klager, og de gaar
saa endelig over til nærmere at redegøre for deres
arbejde i fakultetet. De siger, at de efter prof fessorum
udtrykkelige forlangende stedse har taget del i alle