121
gjorde den ude af Stand til at løfte sit eget Banner og samle
Slægten om det.
Men det er netop Københavns Kirkesags skønne Maal at
bringe Kirken i vor Hovedstad paa Højden med sig selv, at
aabne dens Øje for og sætte den i Stand til at naa de Idealer,
der er dens inderste Livskraft.
H vad K irk e s a g e n v il? Maa jeg have Lov at sige det i
nogle korte Sætninger?
Yi vil ved Herrens Ord fr e ls e saa mange, som frelses kan,
fra Syndens Uføre, fra Verdens Tomhed, fra Egenvilliens og
Egenvisdommens Død, og gøre dem til nye Mennesker, hvis Liv
bliver til Velsignelse.
Vi vil ved at samle Herrens Venner i levende Samfunds
kredse udvikle et M en ig h ed sliv , der kan vise Verden, hvad
Kristi Kærlighed formaar.
Vi vil ved at sætte baade Præstens og Menighedens Hjerte
ind paa at bære Folkekirkens Byrder hjælpe til, at K irk e n s
G e rn in g kan b liv e rø g te t f o r s v a r lig t for Gud og Menne
sker, at Herrens Kærlighedsomsorg kan naa alle de enkelte,
der trænger til den, at Kirken kan befries fra alt aandløst og
aandsdræbende Maskinvæsen, og at de smaa og de fattige maa
føle sig hjemme i Kirken uden der at mærke den Klasseforskel,
der ellers skæmmer Samfundet.
Vi vil igennem alt dette v in d e F o lk e ts H je r te tilh a g e ,
saa de mange, der er kommen langt bort i Ligegyldighed eller
Mistillid, atter maa faa Tillid til vor gamle Kirke som et godt
Værn og en Velsignelseskilde for Folkelivet.
Det er, hvad vi vil.
Men h a r vi nog en Ret til a t tro , at d e t kan n a a s ?
Det københavnske Kirkefond fejrer i disse Dage sin Tiaars-
fest. Vi har da vel Grund til at spørge om, hvad der er naaet
i disse Aar.
Maaske nogle af de tilstedeværende mindes et stort Møde
for Kirkesagen, der holdtes paa dette Sted for 13 —14 Aar
siden. Der var af Regeringen forelagt et Lovforslag om at
bygge 8 nye Kirker i København ved Støtte fra Stat og Kom
mune, og der agiteredes stærkt i Befolkningen for at forhindre
dette „frygtelige“. Det blev forhindret.
Stat og Kommune
sparede deres Penge. Men Kirkesagen døde ikke for det. Me