124 / 180
Kastrupfortet
121
Ved befrielsen faldt det tyske apparat sammen, og straks den 5. maj 1945
overtog Modstandsbevægelsen kontrollen med flygtningene. De satte bevæb
nede vagter ved alle lejre, og fra dette tidspunkt kunne flygtningene ikke
længere forlade deres indkvarteringssted. I de første dage var der totalt kaos,
og mange steder blev der ikke ført levnedsmiddelforsyninger frem til lejrene,
hvorfor dødstallet i denne periode var meget stort. Fra den 8. maj overtog
Statens civile Luftværn den praktiske forsorg for flygtningene, og de forsøgte
at bringe forsyninger frem. Der var dog stadig store mangler og forsyningerne
var helt utilstrækkelige, hvorfor dødstallene fortsat i sommeren 1945 var me
get høje. I lejrene var det ofte alles kamp mod alle for at få del i de få tildelte
ressourcer, og den mest udsatte gruppe var af letforståelige grunde mindre
årige børn uden voksenledsagelse.
Der kunne være mange grunde til at børn var alene: Moderen kunne være
død i Tyskland, på flugten eller i en dansk flygtningelejr. De kunne også være
kommet væk fra deres mor under flugten, eller de kunne være blevet væk i
en flygtningelejr i København. Flygtningene blev nemlig ustandseligt flyttet
rundt i det første år af deres ophold her i landet, fordi danskerne ville have
frigivet de beslaglagte bygninger, især skolerne. Fra årsskiftet 1945-46 opret
tedes store barakbyer, hvor efterhånden de fleste flygtninge blev samlet, men
inden de var kommet så langt, havde de skiftet opholdssted talrige gange.
Hvis enten moderen eller hendes børn havde været syge på det tidspunkt,
hvor flytningen havde fundet sted, var der stor sandsynlighed for, at mor og
barn var blevet flyttet til forskellige lejre. Da der ikke var nogen præcis regi
strering af flygtningene, var det meget svært at finde og genforene børn med
deres mødre, specielt for de børn, der var så små, at de ikke selv kunne oplyse
navn og fødselsdato.
Det er aldrig registreret, hvor mange flygtningebørn, der befandt sig i
Danmark uden voksne pårørende, endsige hvor mange, der var kommet væk
fra deres familie, men som genfandt den i Danmark. Mit skøn er, at der var
mellem 5. og 10.000 uledsagede flygtningebørn i Danmark i 1945. Det mest
sandsynlige er omtrent 10.000 børn.4
De københavnske børnelejre
Tyskerne havde inden 5. maj 1945 samlet 200 uledsagede småbørn på Ry-
sensteens Gymnasium på det indre Vesterbro i København.5 Som leder for
børnene havde tyskerne udnævnt den tyske flygtning Dorothea Goldschagg,
og hun fortsatte også som tysk lejrleder efter befrielsen.6Hun har efterladt sig
mange spor i de danske arkiver, fordi hun forsøgte at råbe de danske myndig
heder op for at få dem til at indse, hvor elendige børnenes forhold var. Hun
formåede også at gøre overlæge K.F. Meldahl fra Københavns Sanitetstjeneste