StrengeTider

12 4

Kirsten Lyllojf

ammunition og håndgranater foruden andet krigsmateriel, såsom tanks, pro

jektører, artillerivogne og forskelligt værktøj. Alt blev dog fjernet i slutnin

gen af august af mandskab fra Hærens Våbenarsenal. Fortet fungerede som

børneflygtningelejr frem til januar 1947, hvor børnene blev sendt tilbage til

Tyskland. Fortet blev i maj 1947 tilbagegivet Københavns Kommune. Kom

munen forsøgte at genoplive stedet som forlystelsespark men uden større

held, og i dag henligger det som offentligt udflugtsområde. Det blev i 1988

fredet som fortidsminde.9

Flygtningelejrens oprettelse

I slutningen af juli 1945 skrev K.F. Meldahl til Københavns overborgmester

for at fa tilladelse til at anvende Kastrupfortet som børnelejr for 300 uled-

sagede tyske flygtningebørn.10 De eneste, som for alvor modsatte sig dette

projekt, var Modstandsbevægelsens afsnit IV, som indtil da havde okkuperet

området. Deres protester blev dog ikke hørt, i stedet overtog de bevogtnin

gen af lejren, og til den danske lejrleders irritation mente de sig desuden be

rettiget til at blande sig i, hvem der skulle anbringes i lejren og hvordan den

skulle ledes.

Samtidig blev man opmærksom på endnu et børneproblem blandt flygt

ningene i Københavnsområdet: syge mødre, som egentlig skulle indlægges på

de tyske lazaretter, ville meget nødigt efterlade deres mindreårige børn alene i

lejrene. Nogle lazaretter tillod derfor i et begrænset omfang, at børnene kun

ne følge med, hvilket selvfølgelig ikke gavnede de kaotiske forhold, der på det

tidspunkt herskede på lazaretterne. Således var der på lazarettet på Strandvejs

skolen 12 syge mødre med i alt 20 raske børn. Det besluttedes derfor, at børn,

som midlertidigt ikke kunne passes af deres pårørende, f.eks. pga. sygdom,

skulle anbringes på Kastrupfortet. Desuden blev børn, hvor man skønnede,

at de pårørende ikke ville eller kunne passe dem, uden større sagsbehandling

overflyttet til Kastrupfortet, og i begyndelsen af august udvidede man yderli

gere personkredsen, der kunne anbringes på Kastrupfortet, idet mødre med

nyfødte spædbørn blev udskrevet direkte fra fødeklinikken hertil.

I flygtningelejrene var der meget lidt dansk personale ud over vagtmand

skabet, som befandt sig udenfor pigtråden. Normalt var der kun en dansk

lejrleder og ikke andre danskere indenfor pigtråden. Dette gjaldt også for Ka

strupfortet. I lejrene var der en tysk lejrleder. På papiret var det flygtningene,

som havde valgt ham/hende, i realiteternes verden var det normalt en af de

tyske flygtninge, som var udpeget af den danske administration. Således også

på Kastrupfortet.

Den tyske lejrleder var i et og alt underkastet beslutninger, som blev truf

fet af den danske lejrleder, og tvistspørgsmål, som en sjælden gang kom hø