133 / 180
130
Kirsten Lylloff
dage efter tilbageflytningen skrev den danske lejrleder til luftværnschefen og
bad ham om at flytte drengen tilbage til Kastrupfortet. Begrundelsen lød:
”Vi har 140 kvinder og 26 mænd og deraf er nævnte [den 16-årige] den
yngste og flotteste, så han er svært ombejlet af de mange unge fruer, han har
en ny hver dag. Da jeg af moralske grunde, syntes det ikke er godt for dren
gen, der ikke er fyldt 16 år [det var han nu] og han tilmed er ugidelig til at
arbejde, mener jeg det er bedst at han kommer i en anden lejr, det ville være
bedst for drengen selv”. Også drengen skrev et brev til luftværnschefen, hvor
han udbad sig en forklaring på, hvorfor han igen skulle fjernes fra sin mor og
sine søskende; men det hjalp ham ikke. Han blev endnu engang overflyttet
til Kastrupfortet. I januar 1946 blev han overført fra Kastrupfortet til Kløver
marken, hvor resten af hans familie formentlig befandt sig.26
Så sent som i marts 1946 blev tre forældreløse drenge på 14, 15 og 16 år
overflyttet fra Kløvermarken til Kastrupfortet på foranledning af en indbe
retning fra den tyske lejrleder i Kløvermarken.27 Drengene boede i samme
barak og havde nægtet at bære tomme madspande tilbage til køkkenet. Efter
tre ugers forgæves forsøg på at overtale dem til at udføre dette arbejde frem
hævede ’’Stubenältester”, at ’’uopdragne drenge hører til i en opdragelseslejr”.
Lejrlederen mente åbenart det samme, for de tre blev overført til Kastrupfor
tet.
Anbringelse a f børn, hvis mødre var i straffelejr
En almindelig straf for kvindelige flygtninge, der begik småkriminelle hand
linger som tyveri, klammeri med andre lejrboere o.lign., eller som fraterni-
serede med danskere, var at anbringe dem i en såkaldt særlejr. Forholdene i
disse særlejre var endnu barskere end i de almindelige flygtningelejre, og lej
rene var derfor uegnede for børn. Kvindernes børn blev i København mid
lertidigt anbragt på Kastrupfortet, mens mødrene tilbragte flere måneder i
særlejr. Det var dog ikke alle danske øvrighedspersoner, som var tilfredse med
den ordning:
Således klagede i marts 1946 den tilsynsførende læge for Baggersmin-
delejren - som var en sådan særlejr - til Meldahl over, at to indsatte kvinder
havde måttet aflevere henholdsvis fire børn i alderen 3-9 år og fem børn i al
deren 3-13 år til Kastrupfortet.28 Lægen var især ’’opbragt over fremgangsmå
den: En jurist i Kbhvn far sagen forelagt - og uden at mødrene afhøres falder
dommen fra hans side. Jeg vil også mene, at det er en ejendommelig form for
retspleje, selv om det drejer sig om tyskere. Børnene er måske ikke demora
liserede af mødrene og trænger måske netop til deres mødre i den alder, de
har”. Meldahl lovede at bringe sagen højere op, men der ses ikke at være sket
noget i den anledning.