129 / 180
12 6
Kirsten Lylloff
To a f de bygninger, der stadig afilører Kastrupfortets oprindeligeform ål, er kasematerne m idt i området.
Her blev tidligere opbevaret krudt. D enne d el a f fo rtet blev dog ikke benyttet i lejrens tid som børneflygt-
ningelejr (Københavns Bymuseum).
hal, som oprindelig var radiobilbane. Den kunne ikke opvarmes, og den var
på alle sider omgivet af store vinduesflader. Hallen kunne pga. dette ikke bru
ges til beboelse, og blev i foråret 1946 af de oprindelige ejere flyttet til en an
den lokalitet.13Ved optællingen af flygtningene 15. januar 1946 var der 567
flygtninge på disse knap 1.500 m2.
De sanitære installationer var meget primitive og bidrog formentlig til
den høje forekomst af mave-tarminfektioner, som den tilsynsførende danske
læge i december 1945 indrapporterede. Der var syv toiletter med afløb til
septictank, som konstant var overbelastede og 10 gammeldags spandelatriner,
der blev tømt ved den kommunale natrenovation en gang ugentligt. I januar
1946 fandt man dog dette uantageligt og opstillede derfor flere spandelatri
ner, således at antallet nu var oppe på 40. Bortset fra et WC til vagtmandska
bet og to til sygestuen nedlagdes samtlige WC’er, da man mente, at børnene,
hvis der var et valg, ville foretrække de rigtige toiletter og dermed forstærke
overbelastningen af septictankene. Samtidig gav man tilladelse til at nedkule
affaldet fra tøndelatrinerne i en indhegnet grav på selve Kastrupfortets om
råde.
Sundhedskommissionen i København ville imidlertid ikke tillade vand
klosetter med de dårlige afløbsforhold, der var, og et par måneder senere blev