Kastrupfortet
131
I en anden sag blev tre børn i alderen 13-16 år overført til Kastrupfortet, fordi
moderen, som af den danske lejrleder, den lokale skolebetjent, blev beskrevet
som asocial, egoistisk og hysterisk, efter hans oplysninger var kommet i kon
flikt med de øvrige lejrbeboere, og derfor måtte anbringes i særlejr.29 Over
førslen henholdsvis til særlejr og til Kastrupfortet skete alene på den danske
lejrleders henvisning og uden at de implicerede overhovedet synes at have
været hørt.
Rømninger fra Kastrupfortet
Det skete jævnligt, at de større drenge slap ud fra lejren og tog sig en tur til
en anden flygtningelejr, hvor de havde venner eller pårørende, eller besøgte
danske bekendte. Typisk vendte de tilbage til Kastrupfortet senere på dagen
eller samme nat. Blev det opdaget, at de havde været uden for lejren, blev de
straffet. Men ikke alle rømninger var udtryk for et kortvarigt ønske om at se
verden uden for lejren. I januar 1946 rømte to 16-årige drenge om aftenen
for at finde vej hjem til Tyskland og deres forældre.30 De slap ud af lejren
gennem et hul i hegnet, og flugten tog sin begyndelse ved at de sprang på en
sporvogn.
Den førte dem desværre i den forkerte retning, og de endte i Hellerup
nord for København. Derfra begav de sig mod Korsør til fods. Natten tilbrag
te de i en høstak, hvad der, årstiden taget i betragtning, må have været koldt.
Den følgende dag nåede de til fods Ringsted, 60 km fra København, men på
Ringsted banegård blev de antastet af en CB’er, som bragte dem til flygtnin
gelejren
Pavillonen
i Ringsted. Her blev de afhentet af Københavns politi og
bragt tilbage til Kastrupfortet. Det var imidlertid ikke første gang, at de to
stak af: To uger i forvejen havde de også forsøgt at rømme, men da var de al
lerede ved sporvognens endestation i Skånesgade på Amager blevet pågrebet
af en patruljerende politibetjent og derpå sendt tilbage til Kastrupfortet.
Registrering og journalføring
Der er i arkiverne ingen spor af, at man skulle have ført individuelle journaler
vedr. børnene: Det må derfor betragtes som usandsynligt, at det skulle være
forekommet. Selvom man antog, at journalerne var blevet sendt til Tyskland
sammen med børnene ved hjemsendelsen i januar 1947, blev ikke alle Ka-
strupfortets børn hjemsendt ved denne lejlighed. Og heller ikke fra de børn,
der blev længere tid i Danmark, er der spor af journalmateriale i arkiverne.
Derimod er der i arkivet for Politiafdelingen under Flygtningeadministra
tionen på Rigsarkivet et kartotek med lejrkort, ordnet alfabetisk efter efter
navn og fornavn og ajourført, efterhånden som de tyske flygtninge udrejste
over Kolding. Flygtninge, der ikke udrejste over Kolding, som f.eks. de ca.