140 / 180
Kastrupfortet
137
ber 1945. Søstrene kunne fortælle, at Oberleutnant T. var morfinist, at han
og hans hjælpere mishandlede børnene, "hvoraf flere lejlighedsvis har været
indlagt på sygestuen efter hård behandling. Børnene bliver også pga. ube
tydelige forseelser spærret inde i bunkers, sultet og slået meget voldsomt og
ubehersket”. Lederen af Ølsted-lejren, Dorothea Goldschagg, havde sendt et
brev om forholdene til Flygtningeregistreringen, men havde aldrig modtaget
svar. Flygtningeinspektørernes konklusion blev derfor, at Kastrupfortet skulle
nedlægges som børnelejr, og børnene fordeles til mindre lejre, eller som alter
nativ, at samtlige voksne fjernedes fra lejren, da de alle måtte anses for med-
ansvarlige for forholdene i lejren. Herefter kunne et helt nyt og mere egnet
personale indsættes.46
Ekspeditionssekretær Mortensen på luftværnschefens kontor var meget
lidt begejstret for denne indberetning, som han mente var en bevidst rygte
kampagne fra personalet i Ølstedlejren mod T. og hans hjælpere på Kastrup
fortet. Ved et møde 11. januar 1946 med ekspeditionssekretæren, blev flygt
ningeinspektørerne konfronteret med, at Mortensen, minister Kjærbøl, den
københavnske socialdirektør, Socialtjenesten, børneforsorgsmyndighederne
m.fl.var "meget begejstrede over forholdene derude [på Kastrupfortet]”. Det
eneste, der var om rygterne, var, at en ung mand på 17 år havde faet stuearrest
i en bunker. Desuden blev det bebrejdet flygtningeinspektørerne, at de ikke
havde forhørt sig om forholdene hos børnene selv. Flygtningeinspektørerne
følte sig så meget trådt på, at de efterfølgende selv foranstaltede en dybere
gående undersøgelse, hvilket må siges at have været en overskridelse af deres
beføjelser.
Allerede dagen efter indfandt de sig i straffelejren i Rosenvænget, hvortil
der netop var overført fem drenge fra Kastrupfortet. Den tyske lejrleder i Ro
senvænget vidste ikke, hvorfor drengene var blevet overført. De fem drenge
kunne berette om lussinger og indespærring i en bunker i op til otte dage.
Drengene skulle under "bunker-arrest” arbejde om dagen, mens de om nat
ten skulle sove i bunkeren, der var fyldt med vand, dvs. at der stod ca. 10 cm
i bunkeren, således at madrasser og tøj blev vådt. De to værste bunkere var
dog nu lukket.
Endvidere havde Oberleutnant T. sit eget lejrpoliti, som bestod af tidlige
re "Hitler-Jugend-drenge”, der, bevæbnet med gummiknipler, slog de andre
drenge. Desuden fortalte drengene, at de sultede. Flygtningeinspektørerne,
ledsaget af den tyske lejrleder og en anden tysker fra Rosenvænget, tog et par
dage senere ud på Kastrupfortet for selv at inspicere forholdene. Her var to
drenge netop stukket af, og Oberleutnant T. beklagede sig til inspektørerne
over, at det var tredie gang, at drengene stak af, og at frk. Jessen havde ned
lagt forbud mod at straffe drengene efter deres første rømning: Havde han