Kastrupfortet
143
Hun skrev derefter et meget positivt brev til luftværnschefen, hvor hun roste
de nye, gode forhold på Kastrupfortet. Hun fandt bl.a., at der var orden og
renlighed overalt og at børnene havde et sundt udseende. Den danske lejrle
der var hun særdeles begejstret for, og hun sluttede brevet med at udtrykke
sin taknemmelighed over, hvorledes de ”danske myndigheder på den huma-
neste måde har sørget for forældreløse tyske flygtningebørn og har gjort, hvad
der var muligt at gøre for dem”.
I lejre for voksne flygtninge indførtes egentlige domstole, som gav lejrene
en overfladisk lighed med forholdene i en retsstat.55 Det var dog kun et skin,
for den danske lejrleder bestemte uindskrænket, om de afsagte domme skulle
eksekveres i formildet eller strengere form. Og der var ingen appelmulighed.
På Kastrupfortet var ingen sådan domstol, og her bestemte i starten den ty
ske lejrleder og senere den danske lejrleder alene, hvilke forholdsregler der
skulle træffes, hvis de store drenge og unge mænd forbrød sig mod gældende
skik.56
Allerede i december 1945 fik den danske lejrleder fire unge mænd på hen
holdsvis 16, 16, 18 og 21 år overflyttet til særlejren
Rosenv&ngets Hovedvej
på
Østerbro. De yderst korte begrundelser for at overflytte dem, lød for en af de
yngste: ’’Hans alt for stærkt udviklede erotiske følelsesliv”, for den anden, at
han ’organiserer alt, hvad han kan fa fingre i. Han har fra lejren solgt tæpper,
lægeartikler, bl.a. et mikroskop til vagtmandskabet”. Han havde også solgt et
mikroskop, to lægekitler, to lædertasker med medikamenter, en sprøjte og to
pincetter for 30 cigaretter. Køberen var en medicinstuderende CB-vagt, som
stod over for sin embedseksamen. Oberleutnant T. sendte i den anledning
flere breve til luftværnschefen og Københavns kriminalpoliti, og den medi
cinstuderende måtte aflevere det købte tilbage til Kastrupfortet.
Begrundelsen for den 18-åriges overflytning var, at han ved brevcensuren
var blevet grebet i at skrive ”en hel roman om uretfærdig behandling og straf.
Det hele var opspind”. Den 21-årige fik følgende karakteristik: ”Må abso
lut have et stjælekompleks, har trods sin unge alder en fængselsstraf på to år,
dømt i Tyskland. 9 måneder er afsonet, blev befriet gennem flugten. Her i
lejren er han ustandselig på spil og skaber derigennem en mængde ballade og
55
uro .
Et par af de unge mennesker blev senere, i januar 1946, da uroen omkring
Kastrupfortet var på sit højeste, forhørt i særlejren af de to tidligere nævnte
flygtningeinspektører. Her var drengenes egen forklaring på overflytningen,
at den ene havde skrevet et brev til sin plejemor, den tyske tillidsmand i flygt
ningelejren på Zahles skole, men brevet var blevet opsnappet i brevcensuren.
For sin brøde skulle han have været sat i bunkeren, men kom i stedet på straf
arbejde. Den anden kunne fortælle om, hvordan han efter at være stukket af