149 / 180
146
Kirsten L yllojf
kneb med værktøj og af hensyn til de danske bestemmelser, var det ikke til
ladt elektrikeren at udføre el-arbejde. Håndværksmestrene var håndplukkede
fra andre flygtningelejre og havde fået lov til at flytte til Kastruplejren med
hele deres familie. Foruden oplæring af lærlinge stod de for den almindelige
vedligeholdelse af lejren. Kom de på kant med den tyske lejrleder, blev de på
dennes anmodning til luftværnschefen og uden videre undersøgelser sendt til
en anden flygtningelejr.60
Hvis de voksne i lejren forgreb sig på børnene, var den eneste sanktion
også forflyttelse, og der skete tilsyneladende hverken retsforfølgelse ved dansk
domstol eller tysk lejrret. En af de ældre håndværksmestre indledte således et
forhold til en 15-årig pige i lejren.61 Pigen var ifølge den danske lejrleder ev
nesvag og havde været indlagt på nerveklinik. Håndværksmesteren blev for
flyttet til en lejr i Aalborg på den danske lejrleders foranstaltning, mens pigen
forblev på Kastrup fortet. Andet skete der tilsyneladende ikke i den sag.62
Undervisningsplanen for børn under 14 år var helt igennem udarbejdet af
den tyske lejrleder og blev i november 1945 forelagt luftværnschefen, uden at
det afstedkom kommentarer fra dansk side.63 Undervisningen var påbegyndt
i september. Børnene inddeltes i fire klasser, de 6-7-årige, de 8-9-årige, de 10-
12-årige og de 12-14-årige. Hvert barn blev testet for skolekundskaber, in
den de blev anbragt i en klasse. Klasse 1 havde to timers daglig undervisning
i fagene tysk, regning og skrivning; klasse 2, 3 og 4 havde tre timers daglig
undervisning i fagene regning, tysk, sang, samfundsfag, skrivning, gymnastik
og tegning. Derudover deltog 50 børn og voksne i frivillig engelskundervis
ning, som dog var hæmmet af, at man hverken havde lærebøger eller ordbø
ger, men måtte klare sig med gamle engelske aviser.
Alt i alt må det siges at have været en overordentlig nødtørftig undervis
ning. Om undervisningen virkelig fulgte den skitserede plan, har det ikke
været muligt at verificere ud fra arkivmaterialet, men planen var i hvert fald
betydelig bedre end i mange andre flygtningelejre på samme tid.
Ernæring
I 1945 var børnerationernes kaloriemængde på kanten af det forsvarlige.64
Det største problem med kosten var dog, at den var overordentlig vitaminfat
tig. Således optrådte frisk frugt og rå grønsager slet ikke i kostplanen, og først
fra 1946 fik alle børn tilbudt levertran. Samtlige børn under 15 år fik dog en
halv liter mælk daglig. Især for de store drenge var kaloriemængden alt for
ringe, og den danske lejrleder ansøgte derfor luftværnschefen om, at børnene
kunne blive tildelt en ekstra ration havregrød, eftersom de konstant følte sig
sultne.65 Henvendelsen gav dog ikke umiddelbart resultat.