153 / 180
150
K irsten Lyllo ff
lederen endelig blev fjernet, var begrundelsen da heller ikke denne mishand
ling, men at han var tysk militærperson. Der gik desuden mange måneder fra
de første indberetninger, til han endelig blev fjernet i februar 1946.
De eneste sager som nåede op at vende hos Kjærbøl, var sagen om den
danske deltagelse i et underholdningsarrangement, og problemet med at
nogle tyske drenge tilsyneladende kunne dansk. Det var i kontakten mel
lem tyskere og danskere bevågenheden fra myndighederne lå. Hvordan de
tyske voksne i lejren behandlede de tyske børn, var ikke noget, som de dan
ske myndigheder greb ind overfor. Da der indløb klager fra andre tyske flygt
ninge over den tyske lejrleders hårdhændede metoder, var et af luftværnsche
fens argumenter for ikke at gøre noget, “at tyskernes største lyst var at angive
hinanden og bagtale hinanden”, og man iværksætte derfor aldrig en under
søgelse af forholdene.77 Ikke engang da det forlød, at et barn var død af den
hårdhændede behandling, iværksatte man en politimæssig undersøgelse. Det
virker som om, at man ikke opfattede Kastrupfortet som dansk territorium
med deraf følgende dansk jurisdiktion.
De dårligst tilpassede børn og dem, der oftest kom i konflikt med de dan
ske myndigheder, var de store drenge. Man gjorde fra dansk side ingen for
skel i behandlingen af dem, uanset om de var 15 eller 21 år. Mindre forseelser
mod lejrordenen, som rømning og sjov med pigerne strafifedes strengt. Bør
nene opfattedes ikke som selvstændige individer med egen integritet, men
som børn, der var totalt underlagt lejrledelsen. De havde heller ingen appel
muligheder uden om lejrledelsen.
Der synes dog at være faldet ro over lejren, efter at de største børn i foråret
1946 var blevet overflyttet til en anden lejr, men da det meste kildemateriale
netop omhandler konflikter mellem danskere og de større børn, er det mu
ligt, at den tilsyneladende ro kun afspejler, at de mindre børn ikke havde re
elle mulighed for at komme til orde overfor de danske myndigheder.
Børnene på Kastrupfortet var uden tvivl blandt de psykisk mest belastede
flygtningebørn i Danmark, og det af følgende årsager: De var ikke kommet
til Danmark i større grupper, men var ankommet alene. De havde haft en
kummerlig tilværelse i forsøget på at overleve under de barske forhold i de
københavnske flygtningelejre, hvor det var alles kamp mod alle om de få res
sourcer, der var tilstede i den første hårde tid. De var kommet til landet via
Københavns Frihavn og havde alle en barsk flugt og sejlads over Østersøen
bag sig. Mange var blevet såret under flugten eller havde set deres nærmeste
familie omkomme. Under flugten havde mange desuden mistet kontakt med
deres pårørende.
Kastrupfortet var lukket af for omverdenen og isolationen blev nidkært
opretholdt fra myndighedernes side, formentlig for at undgå, at netop disse