StrengeTider

156

Rasmus Manager

snørklet politisk spil mellem Danmark og Storbritannien først fandt sin af

klaring, da Danmark i foråret 1947 traf beslutning om at sende danske solda

ter til Tyskland. Artiklen vil med andre ord illustrere, hvorledes to spørgsmål,

der i deres substans intet havde med hinanden at gøre, efter en del politisk og

diplomatisk tovtrækkeri, alligevel fik stor indbyrdes betydning.5

T yske fly g tn in g e I

Et af de politiske temaer, der skabte problemer i det dansk-britiske forhold

i de første efterkrigsår, var spørgsmålet om repatriering af tyske flygtninge.

Forhistorien var i korthed den, at Tyskland i de sidste måneder af 2. Verdens

krig gennemførte en evakuering af civile tyske statsborgere og sårede soldater

fra Østpreussen, Danzig og Pommern, idet formålet var at bringe dem mod

vest. Årsagen var, at Sovjetunionen trængte frem på Østfronten, og fra tysk

side frygtede man, at sovjetiske tropper ville udføre krigsforbrydelser mod

den tyske befolkning. Ganske som tyske enheder havde udført forbrydelser

over for den sovjetiske befolkning i årene forinden. Det er opgjort, at Tysk

land samlet set evakuerede mere end to millioner personer mod vest. Heraf

kom ca. 250.000 til Danmark. I første omgang udgjorde de tyske flygtnin

ge ikke noget problem. For det første var Tyskland fortsat besættelsesmagt

i Danmark og kunne derfor træffe beslutning om at modtage flygtningene

uden at tage hensyn til danske synspunkter. For det andet var det fra tysk side

oprindeligt tanken, at flygtningene skulle placeres blandt det tyske mindretal

i Sønderjylland. Længe gik der imidlertid ikke, før flygtningene alligevel ud

gjorde et problem.6

Sønderjylland er geografisk set et ganske lille område - det udgøres blot

af 4.000 kvadratkilometer - og derfor var 250.000 mennesker et betragteligt

antal tilflyttere. Den tyske besættelsesmagt besluttede derfor at fordele flygt

ningene ud over hele Danmark. Da Danmark blev befriet i maj måned 1945,

blev flygtningene med ét danskernes problem. Og da den nordlige del af

Tyskland var besat af britiske tropper, og eftersom Danmarks forbindelse til

sejrmagterne væsentligst gik gennem Storbritannien, blev flygtningespørgs

målet et dansk-britisk anliggende.7

Kort tid efter befrielsen informerede chefen for den britiske militærmis

sion i Danmark, brigadegeneral Crowe, Udenrigsministeriet om, at det ville

tage nogen tid, før flygtningene kunne blive hjemsendt. Crowe antog, at man

talte om nogle uger, men ikke mange måneder. I slutningen af juli 1945 for

klarede Crowe arbejds- og socialminister Hans Hedtoft-Hansen, at det ville

tage i al fald tre-fire måneder, førend hjemsendelsen var bragt til ende.8Frem

trædende beslutningstagere og den danske befolkning var på det tidspunkt

ivrige efter at få hjemsendt flygtningene, men fra befrielsesregeringens side