164 / 180
Forhaling ogforhandling
161
For det tredje var troppebidrag fra tredjelande vigtige, idet den britiske øko
nomi var under et betydeligt pres i den første efterkrigstid. Umiddelbart efter
den europæiske krigs afslutning, suspenderede USA en låne-leje-aftale, der
havde understøttet den britiske økonomi under krigen. Nu afviklede USA
aftalen og krævede lånene tilbagebetalt. Storbritannien kunne ikke refundere
de lånte beløb og måtte derfor optage nye lån i andre lande. I den situation
var det ikke i Storbritanniens interesse, at have for mange mænd bundet til
militære opgaver rundt omkring i verden. Såfremt det lykkedes at få tredje
lande til at stille med soldater under britisk kommando, ville Storbritannien
kunne hjemkalde nogle tusinde soldater, der så kunne bidrage til genopbyg
ningen af det britiske samfund og den britiske økonomi.21
A f ovenstående årsager blev det snart en torn i øjet på den britiske admi
nistration, at der ikke skete fremskridt i forhandlingerne om danske besæt
telsestropper i Tyskland.
I løbet af det første halve år af Knud Kristensens regering var det tenden
sen, at den danske regering forhalede forhandlingerne, idet regeringen lod
forstå, at Danmark havde vanskeligt ved at deltage i besættelsen af Tyskland.
Således anførtes det adskillige gange, at den danske økonomi var anstrengt,
ligesom det gentagne gange blev fremhævet, at den danske hær havde andre
opgaver (f.eks. grænsebevogtning). Endelig pegede man på, at et par tusinde
danske borgere på frivillig basis allerede stod under britisk kommando.22 Så
danne argumenter havde en vis bund i virkeligheden. Til eksempel
var
den
danske økonomi anstrengt. Det er estimeret, at de materielle omkostninger,
der fulgte af besættelsen, beløb sig til 22 pct. af den nationale indkomst.23 Og
i foråret 1946 udgjorde den danske sterlinggæld 263 mill. danske kr., hvilket
var et meget stort beløb i samtiden.24 Hvordan man end opfattede de danske
argumenter, var det korrekt, at dansk deltagelse i besættelsen afTyskland ville
blive omkostningskrævende.
Men der var også indenrigspolitik i Venstreregeringens position. For det
første synes partiet ikke på dette tidspunkt at have været synderligt profileret
i sikkerhedspolitikken. Snarere synes Venstre at have været mere optaget af
en række indenrigspolitiske anliggender samt spørgsmål relateret til landets
handelspolitik.25 For det andet var regeringens parlamentariske grundlag Det
Radikale Venstre, der var modstander af at sende tropper til Tyskland.-6
Forhandlinger om danske styrkebidrag fortsatte frem til februar 1946,
hvor Udenrigsministeriet sendte et memorandum til det britiske udenrigsmi
nisterium
Foreign Office.
Heri stod der, at Danmark var indstillet på at sende
tropper til Tyskland, men ikke flere end 10.000 mand og kun for en periode
på to år. En betingelse for dansk deltagelse var imidlertid, at Storbritannien
skulle betale alle udgifter. Danmark ville udelukkende betale soldaternes løn