167 / 180
164
Rasmus Manager
I begyndelsen af 1947 analyserede den bridske administration det passerede
forhandlingsforløb. Ifølge
Foreign Office
havde tonen under forhandlingerne
været sjældent ubehagelig. Den danske taktik - at lægge pres på den britiske
administration - blev omtalt som ’’afpresning” (blackmail).35 Og i april 1947
udfærdigede Alec Randall en såkaldt ’’ideologisk rapport” om Danmark og
danskerne. I rapporten konstaterede Randall som et simpelt faktum: ’’Helt
generelt, så har ideologiske bevægelser ringe grobund i Danmark. Selvom der
er mange enkeltpersoner med høje idealer og høj intelligens, så er danskerne i
bund og grund et materialistisk og komfortelskende folk, konstitutionelt in
disponeret over for ideologisk entusiasme (...) En dansk biskop sagde engang
til mig: ’Jeg er forpligtet af min tro til at tro på, at Gud er almægtig, men en
gang imellem tvivler jeg på, om selv Han kan konvertere danskerne’”.36
Det dansk-britiske forhold blev normaliseret i løbet af de to første efter
krigsår. Hvor fremtrædende danske politikere og beslutningstagere i maj-da
gene 1945 havde været begejstret for alt, hvad der blev forbundet med Stor
britannien, så var det i 1947 situationen, at politikerne havde lært lektien
om international politiks barske realiteter. Der var fortsat megen sympati for
Storbritannien, men danske aktører havde erfaret, at Danmark skulle kæm
pe for sine ønsker; også når man forhandlede med venner. Omvendt havde
Storbritannien måttet konstatere, at Danmark, uanset hvor meget man end
betragtede dette land som ’én af vennerne’, havde vist sig villig til at benytte
barske metoder i forhandlingerne om flygtningene og tysklandsbrigaden.
Betragtet i sammenhæng med tiltagende problemer i det dansk-britiske
forhold (især handelsforhandlingerne) og den voksende modsætning mellem
Øst og Vest kunne man tro, at Danmark i de sidste par år af 1940’erne bevæ
gede sig væk fra den nordisk-britiske orientering i udenrigspolitikken til for
del for en orientering mod USA. Dette er i al fald et fremtrædende synspunkt
i dele af den eksisterende forskning.37Jeg deler ikke det synspunkt, men er af
den opfattelse, at Storbritannien i de følgende år - også efter 1947, 1948 og
1949 - vedblev at være Danmarks tætteste, ikke-nordiske partner i interna
tional politik. Før jeg knytter et par kommentarer til det synspunkt, vil jeg
nedenfor vise, hvordan Danmark gennem 1947 og 1948 i realiteten blev en
del af de vestlige landes forsvarsplanlægning, skønt Danmark fortsat forfæg
tede neutraliteten. Og jeg vil vise, hvordan flygtningespørgsmålet, der fortsat
var meget nærværende i Danmark, endnu en gang blev indraget i overvejel
serne.