173 / 180
170
Rasmus Mariager
De efterfølgende forhandlinger blev hårde. Faktisk så hårde, at den danske
ambassadør i London anmodede statsminister Hedtoft om at få den danske
delegation til at skrue ned for retorikken, der gav ubehagelig genlyd i den
britiske administration.56 I de følgende dage nærmede parterne sig hinanden.
I stedet for at fastholde den oprindelige position gav den danske delegation
- som forhandlingsstrategien tilsagde det - efter for det britiske ønske om en
forlængelse af overenskomsten. En betingelse var det dog fra dansk side, at
antallet af danske tropper til maj 1948 skulle reduceres til 2.000, hvorpå an
tallet igen skulle reduceres med 1.000 til oktober 1949. Briterne accepterede
de ønskede troppereduktioner, men nægtede først at reducere antallet yder
ligere før tidligst 1950. Efter fortsatte forhandlinger undertegnede de to lan
des forsvarsministre en ny brigadeoverenskomst den 10. december. Den lød
i hovedtræk, at danske tropper skulle reduceres med 2.000 til april 1949, og
yderligere 1.000 til oktober 1949. Tropperne skulle udstationeres i den vest
lige del af Holsten.57
Efter offentliggørelsen af den fornyede overenskomst blev Hedtofts rege
ring kritiseret fra forskellig side. De Konservative og Venstre var af den opfat
telse, at regeringen havde været for uforsonlig over for briterne, medens det
var opfattelsen hos De Radikale, at regeringen havde bragt Danmark et godt
stykke ’ind’ i den kolde krig.58
A fs lu tn in g
Mellem 1947 og 1949 havde Storbritannien gjort en betydelig indsats for
at hjælpe Danmark i spørgsmålet om at repatriere de i Danmark efterladte
tyske flygtninge. Den britiske hjælp var især en følge af, at Danmark havde
anlagt en noget mere håndfast linje i forhandlingerne herom, end det havde
været tilfældet i de første par efterkrigsår. Som vist var Danmark forud for
tilslutningen til Atlantpagten - selvom landet hævdede det modsatte - blevet
en aktiv deltager i konflikten mellem Øst og Vest. Dette kan konstateres på
forskellig vis, men især var Danmarks deltagelse i besættelsen af Tyskland et
eksempel herpå.
Det betyder dog hverken, at danske beslutningstagere ønskede Danmark
involveret i konflikten mellem Øst og Vest, eller at den socialdemokratiske
regering var i færd med at lempe Danmark ind i det vestlige forsvarssamar
bejde, for mens forhandlingerne om en forlængelse af brigadeoverenskom
sten mellem Danmark og Storbritannien fandt sted, førte den socialdemo
kratiske regering drøftelser med norske og svenske socialdemokrater om evt.
at etablere et nordisk forsvarsforbund. I februar-marts måned 1949 blev det
imidlertid klart, at denne pga. norsk og svensk uenighed ikke lod sig oprette.
Derefter lod Danmark sig optage i Atlantpagten.59