168 / 180
Forhaling ogforhandling
165
T yske fly g tn in g e II
Ifølge brigadeoverenskomsten kunne Danmark hjemkalde de i Tyskland ud
stationerede soldater, såfremt myndighederne vurderede, at landets sikkerhed
var i fare.38 I begyndelsen af 1948 opstod en sådan situation. Baggrunden var
den fortsat tiltagende konflikt mellem Øst og Vest og et kommunistisk kup
i Tjekkoslovakiet i februar måned. Omkring samme tidspunkt blev Finland
tvunget ind i en såkaldt ’bistands- og venskabspagt’ med Sovjetunionen, og
rygterne vidste, at Sovjetunionen ville ’tilbyde’ Norge en tilsvarende aftale.39
I løbet a fk o rt tid opstod der en frygt i dele af Vesteuropa, idet scenariet
var, at Sovjetunionen ville overfalde nogle af landene. Frygten nåede Dan
mark i påskedagene. I dag ved vi, at Påskekrisen var en storm i et glas vand,
for der eksisterede efter alt at dømme ikke planer om sovjetisk aggression. I
første halvdel af marts - især den 11. og 12. marts - herskede der imidlertid
en oprigtig frygt blandt fremtrædende danske politikere for en sovjetisk ag
gression.40 I nærværende sammenhæng er det væsentlige, at Påskekrisen blev
katalysator for en række overvejelser om at hjemkalde de i Tyskland udstatio
nerede danske soldater.
Diskussionerne begyndte i Folketingets Udenrigspolitiske Nævn den 31.
marts 1948, dvs. umiddelbart efter Påsken. De af nævnets medlemmer, der
repræsenterede Venstre, De Radikale og Retsforbundet anførte nu, at Dan
mark burde benytte påskens bekymringer som argument for at hjemkalde
soldaterne fra Tyskland. Imidlertid ville dette ikke være helt rimeligt, for
medlemmerne var af den opfattelse, at der ikke havde bestået nogen reel trus
sel mod Danmark. Jørgen Jørgensen fra De Radikale foreslog derfor, at man
benyttede den fortsatte tilstedeværelse af tyske flygtninge som argument for
at hjemkalde soldaterne. Briterne havde jo ikke overholdt deres løfte om at få
repatrieret flygtningene - lød rationalet.41
Den forholdsvis nyudnævnte statsminister Hans Hedtoft og dennes for
svarsminister, socialdemokraten Rasmus Hansen, reagerede hurtigt på det
radikale forslag. Sidstnævnte anførte tre årsager til, at Danmark skulle lade
tropperne forblive i Tyskland:
For det første ville Danmarks forhold til Norge lide overlast, om Dan
mark trak sine tropper hjem. For det andet måtte man erkende, at den briti
ske regering havde gjort en betydelig indsats for at hjælpe Danmark af med
flygtningene. I 1945 havde der været omkring 250.000 tyske flygtninge i
Danmark, og i 1948 var der blot 66.500 tilbage. Storbritannien havde spillet
en vigtig rolle i den sammenhæng. For det tredje ville Danmarks forhold til
andre vesteuropæiske lande forværres, om man fulgte forslaget om at hjem
kalde soldaterne. I den aktuelle situation gjaldt det om, at de vestlige lande
stod sammen, forklarede Rasmus Hansen. Hertil føjede Hedtoft: Hvis vi