162 / 180
Forhaling ogforhandling
159
Og da formanden for den britiske atomenergikommission, forhenværende fi
nansminister Sir John Anderson besøgte vennen, professor Niels Bohr i 1947,
blev også han introduceret til en flygtningelejr, denne gang i Aalborg.13
De danske anstrengelser til trods opnåede regeringen ingen synlige resul
tater. I 1946 udtænkte regeringen derfor en snedig plan: Såfremt Storbritan
nien ikke ville hjælpe Danmark med at fa hjemsendt de tyske flygtninge, ville
Danmark afvise at tage del i besættelsen afTyskland. Men hvordan hang disse
to spørgsmål sammen?
T y sk lan d sb rig ad en I
Forud for besættelsen i 1940 havde Christmas Møller været medlem af Fol
ketinget og formand for Det Konservative Folkeparti. Under besættelsen - i
1941 - blev han imidlertid tvunget til at trække sig fra Folketinget, og i 1942
flygtede han til London, hvor han blev formand for
Det Danske Råd.14
Med
denne position som base forsøgte Christmas Møller at komme i kontakt med
britiske myndighedspersoner, idet han sigtede mod at tjene danske interesser
- sådan som han opfattede dem. Det var i den periode, at Christmas Møller
blev anglofil.15
Kort tid før Danmarks befrielse gav Christmas Møller den britiske ad
ministration et tilbud: Når Danmark atter var frit, stillede det sig gerne til
rådighed i forbindelse med de allierede landes besættelse afTyskland. Christ
mas Møller var såmænd tilstrækkelig generøs til at tilbyde mellem 10.000 og
11.500 mand til denne opgave. Men tilbuddet var ikke bare generøst. Det var
også dristigt. For Christmas Møller havde ingen myndighed til at fremsætte
et sådant tilbud, og ej heller havde han talt med andre danske politikere om
sagen. Christmas Møller fremsatte simpelthen tilbuddet, fordi han fandt det
rigtigt.16
I første omgang tog de britiske myndigheder blot notits af Christmas
Møllers tilbud, men valgte ikke at forpligte ham eller Danmark herpå. Forud
for krigsafslutningen var det således tanken, at det var de allierede, der skulle
forestå besættelsen af Tyskland, og Danmark var ikke allieret. Endnu. Da
Danmark i juni måned 1945 skrev sig ind i FN, blev situationen imidlertid
en anden. Kort tid efter rettede den britiske administration henvendelse til
den danske forvaltning, der nu blev anmodet om at påbegynde forhandlinger
om danske styrkebidrag. Umiddelbart var danske politikere positivt indstil
lede, men i sensommeren 1945 anbefalede Krigsministeriet (fra 1948: For
svarsministeriet) regeringen at fare med lempe.
Var det klogt af Danmark at deltage i besættelsen syd for grænsen? lød
embedsmændenes diskrete forespørgsel. Kort efter befrielsen mente de fleste
politikere antageligt ja, men allerede inden årsskiftet 1945-46 begyndte tviv-