161 / 180
158
Rasmus Manager
Et af de spørgsmål, der var til diskussion under Potsdamkonferencen i juli
1945, var det internationale flygtningeproblem. Alle involverede parter vid
ste, at flygtningene skulle hjemsendes til deres fædrelande, men de fire besæt
telsesmagter - Storbritannien, Frankrig, USA og Sovjetunionen - var tilbage
holdende med at åbne for tilstrømning af flygtninge til netop deres besæt
telseszone.
Det havde flere grunde, men især spillede det en rolle, at der, som følge
af de just afsluttede krigshandlinger, var fødevaremangel i Tyskland, hvor de
allierede havde sønderbombet det tyske produktionsapparat. Såfremt man
åbnede for tilstrømning af tyske flygtninge til de forskellige besættelseszoner
ville en følgevirkning være, at befolkningerne fra de sejrende lande skulle fi
nansiere fødevarer til den netop besejrede fjende. Det var i udgangspunktet
ikke noget attraktivt tilvalg for nogen af de fire sejrsmagter, bl.a. fordi krigen
for dem havde været kolossal omkostningskrævende.10
Mens Potsdamkonferencen fandt sted, kontaktede Christmas Møller den
sovjetiske gesandt i Danmark, Andrej I. Plakhine. Christmas Møller formu
lerede nu et ønske om, at Sovjetunionen skulle acceptere, at de i Danmark
placerede tyske flygtninge alle skulle sendes til den sovjetiske besættelseszone.
Argumentet var, at flygtningene væsentligst kom fra den østlige del af Tysk
land. Plakhine var imidlertid afvisende og anførte, at Danmark hellere skulle
drøfte spørgsmålet med den britiske regering. Den danske udenrigsministers
forsøg på at løse problemet endte således frugtesløst.
Ifølge Henrik Havrehed, der har behandlet dette emne indgående, var
Christmas Møllers strategi forfejlet. Frem for at prøve at løse problemet om
kring flygtningene bilateralt, burde den danske regering have forsøgt at fa
Storbritannien til at rejse spørgsmålet på Potsdamkonferencen. Efter konfe
rencens afslutning forsøgte de fire besættelsesmagter nemlig alle at forhindre
yderligere tilstrømning af flygtninge til netop deres zone. I august 1945 mod
tog den danske administration derfor følgende, lidet opmuntrende besked fra
de britiske myndigheder: Det ville ikke være muligt at hjemsende flygtninge
til Tyskland før tidligst til foråret 1946.1 Fra en dansk betragtning syntes si
tuationen nu problematisk.
Efter Folketingsvalget den 30. oktober 1945 dannede Venstre regering
under ledelse af Knud Kristensen. Kort efter anlagde den nye regering en of
fensiv for at få flygtningene hjemsendt. For at skabe international opmærk
somhed herom understregede udenrigsminister Gustav Rasmussen gentagne
gange det danske problem, når der var mulighed herfor i FN .12 Og når pro
minente udlændinge besøgte Danmark, blev de inviteret ud for at se flygt
ningelejre. F.eks. fik den verdenskendte britiske økonom William Beveridge
forevist Kløvermarken på Amager, da han var på besøg i Danmark i 1946.