Kastrupfortet
151
børn skulle vække for meget medlidenhed hos danskere. Selv det at bade tid
ligt om morgenen fra stranden nedenfor Kastrupfortet, hvor det trods alt var
sjældent, at der var danskere tilstede, var forbudt.
Enkelte af de børn, der endte på Kastrupfortet, havde været i illegal privat
pleje hos danske familier helt op til sommeren 1946, altså i over et år efter
deres ankomst. Efterhånden som myndighederne fik dem opsporet, blev de
overført til Kastrupfortet. Hos myndighederne var isolationen af børnene et
kardinalpunkt, selv om det også hos dem må have været indlysende, at børn,
der havde været igennem det, de tyske flygtningebørn havde været igennem,
ikke burde skilles fra de voksne, de havde knyttet sig til her i landet. At tvinge
børn, der havde fundet et hjem hos en dansk familie tilbage i isolationen på
Kastrupfortet, hvor kontakt med plejeforældrene var strengt forbudt, var så
umenneskelig en handling, at den kun kan forklares ved myndighedernes
manglende empati: at også tyske børn havde brug for kærlighed og omsorg,
synes ikke at have anfægtet det officielle Danmark i mindste måde.
Den eneste dansker, som i hovedparten af Kastrupfortets beståen var til
knyttet lejren, var den unge danske lejrleder Helga Jessen. Der kan ikke her
ske tvivl om, at hun oprigtigt bekymrede sig for børnene, og prøvede at skabe
tålelige vilkår, selv om hun derved kom i konflikt med de danske myndighe
der, f.eks. når hun prøvede at skaffe børnene større madrationer eller gennem
personlige bekendtskaber fik tilsendt tøj og frugt fra Sverige. Hun boede selv
i lejren, og hun fulgte med børnene til den franske zone i januar 1947 i for
søget på at opnå ansættelse på det børnehjem, hvortil de blev sendt. Det store
antal børn taget i betragtning - ca. 500 - havde hun af naturlige grunde dog
kun overfladisk tilknytning til det enkelte barn.
De voksne, som var sat til passse lejrens børn, var selv flygtninge fra Tysk
land, og de har desværre ikke sat sig nævneværdige spor i det bevarede kilde
materiale. Et klarere billede af, hvordan dagligdagen på Kastrupfortet tog sig
ud, og hvorledes forholdet mellem de voksne og de mange børn var, er det
derfor ikke længere muligt at rekonstruere.