StrengeTider

148

K irsten Lyllo ff

fektueret, har det ikke været muligt at opklare.

Kastrupfortet nød så stor bevågenhed hos Luftværnschefen i Storkøben

havn, at han her tillod ting, der ellers var strengt forbudt: F.eks. at private

svenskere fik adgang til lejren, og senere også fik tilladelse til at sende tøjpak-

ker til navngivne børn, som de havde fattet særlig sympati for.

Hjemrejsen

I januar 1947 blev børnene fra Kastrupfortet sendt retur til Tyskland. Børne

ne blev 23. januar 1947 sendt til den franske zone, skønt 39 af børnene havde

forældre, der boede i den engelske zone.72 187 børn var forældreløse. Der var

29 voksne ledsagere med børnene og 45 andre voksne fra Kastrupfortet, som

ønskede udrejse til den franske zone. Tilbage i Danmark blev 44 børn, som

havde en søskende indlagt på lazaret og derfor afventede, at hele søskende

flokken kunne rejse samlet. De blev overflyttet til Kløvermarken. Syv børn,

der var anbragt på Kastrupfortet pga. moderens sygehusophold og 10 børn i

alderen 16-18 år, som var for gamle til at være omfattet af aftalen med fransk-

mændene om hjemrejse, blev ligeledes tilbage i Danmark.

Den danske lejrleder Helga Jessen ledsagede børnene på turen, da hun

nærede håb om i Tyskland evt. at kunne få ansættelse med pasning af børne

ne.73 Det lykkedes dog ikke. Blandt tidligere tyske flygtninge har der senere

været kritik af disse togtransporter, idet de angiveligt skulle være foregået i

uopvarmede togvogne med dødsfald blandt børnene til følge. Noget sådant

synes ikke at have fundet sted ved hjemsendelsen af børnene fra Kastrupfor

tet. Ifølge Helga Jessens egne oplysninger var det ganske vist en kold tur, men

da børnene havde alt deres tøj på - i mange lag - stod de strabadserne fint

igennem.

Muligvis har børnene også nået at få den ovennævnte ekstra tøj ration, idet

Statens civile Luftværn, netop med henblik på transporten til den franske

zone, havde givet tilsagn om at ville fremskaffe tøjet.

Efter Kastrupfortets nedlæggelse

Efter at Kastrupfortet var rømmet blev der som vanligt sat et arbejdshold af

tyske flygtninge i gang med at rydde op og rengøre området.74 Blandt opryd

ningsholdet var fem store drenge i alderen 15 til 17 år. Under oprydningen

øvede de med spader hærværk mod telefonomstillingsbordet, og foranstal

tede et bål af elektriske ledninger og andet fra omstillingsbordet. Som grund

for hærværket angav de, “at de ikke havde haft det godt nok i Danmark”.

Den drakoniske straf, som tildeltes dem af luftværnschefen i Storkøben

havn, bestod i overflytning til særlejren på Nordre Dragørvej, der fungerede

som strafifelejr for Storkøbenhavn. De fem misdædere med 15 familiemed