147 / 180
144
Kirsten Lylloff
til sin gamle lejr, blev bragt tilbage til Kastrupfortet og af Oberleutnant T var
blevet tildelt tre lussinger. Han var blevet overflyttet til særlejren, fordi han
var beskyldt for sjov med pigerne, mens han lå på infirmeriet, men angav selv,
at det ikke var sandt.
Oberleutnant T. klagede ligeledes over, at CB-mandskabet og de store
flygtningedrenge drev en udstrakt tuskhandel. Bytteobjekterne bestod i Ka-
strupfortets tæpper mod cigaretter. Disse sidste drenge synes dog ikke at være
blevet overflyttet til særlejr, og straffen må have været eksekveret på Kastrup
fortet. Hvad der skete med CB-mandskabet i den anledning, fremgår ikke af
sagens akter.
A f hensyn til konsekvenserne
I Københavns-området var der enkelte tilfælde, hvor en dansk familie om
kring kapitulationen havde fattet medlidenhed med et tysk flygtningebarn,
og havde taget det til sig. En del af disse børn havde opholdt sig temmelig
længe hos deres danske plejefamilier, og har formentlig været helt danskspro
gede inden politiets fremmedafdeling fandt frem til dem, og krævede dem
indsat i en flygtningelejr - som regel Kastrupfortet.
Et sådant barn var den 5-årige Dieter. Han var hårdt såret ved ankomsten
til Danmark i marts 1945,57 og blev sammen med seks andre hårdt sårede
børn, indlagt på Set. Josephs hospital i København.58 De to døde, men de
øvrige fem overlevede, heriblandt Dieter. Han var under flugten blevet ramt
af et skud, som havde knust hans ene lårben. I sommeren 1945 var han så
restitueret, at han kunne deltage i søndagsgudstjenesten på hospitalet, og her
traf han et dansk ægtepar, som tilhørte den katolske menighed. Manden var
bogholder, og de havde selv fem børn i alderen et til 10 år. I juli 1945 tog
de Dieter med hjem med hospitalets accept, men uden at fortælle de danske
myndigheder noget herom.
I februar 1946 anmeldte en dansker til politiet, at der i den pågældende
danske familie var en tysk dreng i ulovlig privat pleje, og så rullede sagen i
Fremmedpolitiets regi. Den umiddelbare dom var, at drengen skulle ind
sættes i en flygtningelejr. Overlæge Hansborg fra Set. Josephs hospital skrev
imidlertid til myndighederne og bad om, at drengen måtte blive hos fami
lien. Drengen beskrev han som ”god af karakter, blid af sind”. Familiens læge
og familiens præst skrev ligeledes lange breve til myndighederne, hvor de bad
om at drengen kunne blive hos sin plejefamilie. De henviste til det traume,
som det ville være for drengen at blive anbragt i en flygtningelejr. I Frem
medpolitiet var stemningen efterhånden for at drengen skulle forblive hvor
han var, og man besluttede at vente med anbringelse på Kastrupfortet, indtil
familiens ansøgning om opholdstilladelse til drengen var afsluttet.